PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/smagens-dag-2015-smag-til-21696

Smagens Dag 2015 – Smag til

Pressemeddelelse september 28, 2015

Sidste Onsdag i September – SOS for smagsløgene Smag til er temaet for Smagens Dag – den sidste onsdag i september, i år den 30. september, hvor eleverne skal opleve og lære om smagssansen.

”Smag til” står der ofte i det sidste punkt i en opskrifts fremgangsmåde. TemaetSmag til belyses gennem 6 workshops, hvor eleverne skal bruge de 5 grundsmage og undersøge, hvordan de kan smage maden til. I andre workshops kan eleverne arbejde med krydderier som smagsgiver, og når de smager til. Temaet Smag til kan også forstås som en smag til en bestemt begivenhed eller højtid. Julens smag bliver eksempelvis ofte forbundet med smagen fra krydderierne kanel og nellike.

Læreren kan på Smagens Dag give eleverne mulighed for at eksperimentere med at smage maden til. De kan få viden om og erfaring med de fødevarer og krydderier, de kan bruge ved tilsmagningen.

Det er 23. gang vi fejrer Smagens Dag. Hvert år har et nyt tema og en ny vinkel på emnet smag. Vi ved ikke præcis hvor mange skoler der deltager i Smagens Dag. Men vi gætter på at mellem 20 og 30.000 børn er med til at smage på Smagens Dag.

Nyt materiale til undervisning

Som sædvanlig har de to erfarne madkundskabslærere og forfattere Hanne Birkum og Kirsten Marie Pedersen udarbejdet årets nye materiale til Smagens Dag. Målgruppen er 4.-7. klasse med særligt fokus på madkundskab. Materialet er også velegnet til valgfag i madkundskab og består af syv workshops og en lærervejledning.

Det gratis materiale ligger på Smagens Dags hjemmeside www.smagensdag.dk. Du kan klikke ind på den og læse mere om Smagens Dag.

Du er velkommen til at kontakte sekretariatet for Smagens Dag på [email protected] eller telefon 43 60 00 76 hvis du vil vide mere om hvilke skoler der holder Smagens Dag i år.