PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/smagens-dag-2014-gem-smagen-18867

Smagens Dag 2014 – Gem Smagen

Pressemeddelelse september 22, 2014 Smag Børn Smagens Dag 2014 Skole

Sidste Onsdag i September – SOS for smagsløgene Så er det traditionen tro Smagens Dag, og i år koncentrerer vi os om, hvad er sker, når vi konserverer produkterne og gemmer smagen.

Det har altid været vigtigt for mennesket at kunne gemme fødevarer, så maden ikke rådnede. At tørre, salte, sylte, syrne, røge og fryse råvarerne er metoder, der oprindeligt er udviklet for at gøre fødevaren holdbar. I dag konserverer vi stadig for at kunne gemme fødevarer. Men vi bruger også metoderne til at lave fødevarer med ændret smag, udseende og konsistens. Kort sagt - vi skaber helt nye fødevarer med konservering. Det er blot nogle af de ting, vi håber at få de danske skolebørn til at smage, fornemme og forstå, når vi inviterer til Smagens Dag. 

Det er 22. gang vi fejrer Smagens Dag. Hvert år har et nyt tema og en ny vinkel på emnet smag. Vi ved ikke præcis hvor mange skoler der deltager i Smagens Dag. Men vi gætter på at mellem 20 og 30.000 børn er med til at smage på Smagens Dag. 

Nyt materiale til undervisning

Som sædvanlig har de to erfarne madkundskabslærere og forfattere Hanne Birkum og Kirsten Marie Pedersen udarbejdet årets nye materiale til Smagens Dag. Målgruppen er 4.-7. klasse med særligt fokus på madkundskab. Materialet er også velegnet til valgfag i madkundskab og består af syv workshops og en lærervejledning. 

Silden er en af de råvarer, vi kender i mange forskellige variationer. Den har fået sin egen workshop. Men i de syv workshops kommer vi vidt omkring med råvarerne: Kartofler, fisk, kød, frugt, grønt. Og vi støder på en lang række af metoder til at gemme råvarerne – og smagen.

I nogle tilfælde sker der en masse med smagen, andre metoder bevarer smagen næsten uændret. Alle øvelser og opskrifter har til formål til at gøre eleverne opmærksomme på de mange forskellige smage. 

Al det gratis materiale ligger på Smagens Dags hjemmeside www.smagensdag.dk. Du kan klikke ind på den og læse mere om Smagens Dag. 

Du er velkommen til at kontakte sekretariatet for Smagens Dag på [email protected] eller telefon 43 60 00 76 hvis du vil vide mere om hvilke skoler der holder Smagens Dag i år.

FAKTA OM SMAGENS DAG 2014

Initiativgruppen bag Smagens Dag er: iværksætter Claus Meyer, kok Jan Friis-Mikkelsen, lærer og pædagogisk konsulent Irene Eckermann, og lærer, madskribent og mag. art. Helle Brønnum Carlsen.

Materialerne er udarbejdet af lærerne Hanne Birkum og Kirsten Marie Pedersen. 

Smagens Dag 2014 støttes af: Nordic Sugar, Foreningen af Frie fagskoler, Fiskebranchen og Kartoffelafgiftsfonden 

Sekretariatet for Smagens Dag: Glentevej 3, 2670 Greve

Telefon 4360 0076 eller 2020 0076, e-mail: [email protected], www.smagensdag.dk

Emner


Smag Børn Smagens Dag 2014 Skole