PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/smag-p%C3%A5-danmark-26031

Smag på Danmark

Pressemeddelelse september 24, 2019 Smagens dag Smag Børn Skoler Helle Brønnum Carlsen Timm Vladimir Smage-5-kanten Smage på Danmark Egnsretter Madkundskab

- Smagens Dag 2019

Sjove videoer om grundsmage med Timm Vladimir, eksperimenterende workshops og et lærerigt spil og puslespil. Alt sammen gratis læremidler til årets Smagens Dag, som i år har temaet: Smag på Danmark. Og her skal eleverne fordybe sig i smag med særlig fokus på egnsretter fra hele Danmark.

Næsten 30.000 skolelever landet over er klar til Smagens Dag. Langt de fleste holder arrangementet i klasserne onsdag den 25. september 2019. Andre griber tilbuddet og sætter fokus på smagssansen på andre skoledage. Smagens Dag er et tilbud til især elever i 4.-7. klasse, der gerne vil lære at forstå og opleve det at smage.

Bag Smagens Dag står en frivillig forening med lærer, lektor, kogebogsforfatter og madanmelder Helle Brønnum Carlsen i spidsen. Foreningen bakkes op af sponsorer som Nordea-fonden, Landbrug og Fødevarer samt Smag for Livet. Det betyder, at skolerne ganske gratis får videoer, workshops og spil stillet til rådighed. Det giver lærere og elever en unik mulighed for at tune ind på smagsløgene, teste, eksperimentere med smagen – og ikke mindst til at sætte ord på smagen og smagsoplevelserne.

På årets smagsrejse rundt i Danmark får eleverne masser af viden om, hvorfor netop de tørrede salte fisk blev et hit langs den jyske vestkyst. Og hvad er det med brunsvigeren fra Fyn. Og hvorfor laver vi netop sydesalt på Læsø. Eller hvad er mon historien bag de tykke lækre pandekager fra Ærø? Alt i alt får eleverne mulighed for at dykke ned i traditioner, madkultur, lokale råvarer og alt det andet, der ligger bag de spændende smage.

Smagens Dag hele året

Det er 27. gang vi fejrer Smagens Dag, som på mange skoler er blevet en fast tradition i september, SidsteOnsdag i September. Du kan altid huske det på S O Sfor smagsløgene.

Mange skoler strækker dog Smagens Dag-aktiviteter over hele året. På smagensdag.dk finder de nemlig Månedens Smag med opskrifter, der er i sæson. I år er den månedlige opskrift naturligvis en spændende egnsret.

Lærerne henter årets nye, gratis materiale til Smagens Dag på hjemmesiden. Målgruppen er 4.-7. klasse med særligt fokus på madkundskab. Og så er det ellers op til skolerne og lærerne, hvad der konkret skal ske af spændende aktiviteter på selve Smagens Dag onsdag – og måske i hele ugen.

Hvis du også er blevet nysgerrig på emnet smag og egnsretter, kan du se læremidlet påwww.smagensdag.dk. Her kan du også læse mere om Smagens Dag.

Du er også velkommen til at kontakte sekretariatet for Smagens Dag på [email protected]eller telefon 43 60 00 76, hvis du vil vide mere om, hvilke skoler der holder Smagens Dag i år.

FAKTA OM SMAGENS DAG 2018

Smagens Dag styres af en forening med madskribent og mag. art. Helle Brønnum Carlsen som formand. Foreningens øvrige medlemmer er lærerne Irene Eckermann og Annemarie Sneholm. Materialerne er udarbejdet af lærerne Hanne Birkum og Kirsten Marie Pedersen.

Sekretariatet for Smagens Dag: Mariann Bach Nielsen, Glentevej 3, 2670 Greve

Telefon 4360 0076 eller 2020 0076, e-mail:[email protected],www.smagensdag.dk

Kontakter


Emner


Smagens dag Smag Børn Skoler Helle Brønnum Carlsen Timm Vladimir Smage-5-kanten Smage på Danmark Egnsretter Madkundskab