PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/slut-med-h%C3%B8feber-og-allergisk-snue-2762

Slut med høfeber og allergisk snue

Pressemeddelelse maj 8, 2006 Helse

Smart lille apparat afhjælper generende allergiske reaktioner- helt uden medicin.

Comaco medinose 2
Op mod 500.000 danskere lider af høfeber eller allergi overfor husstøvmider, dyrehår eller lignende allergener, som giver høfeberlignende symptomer. De fleste behandler symptomerne med medicin, som kan have mange bivirkninger. Nu introducerer COMACO A/S i Hammel en revolutionerende nyhed i Danmark, et lille apparat ved navn MedinoseŽ, som kan hjælpe mange af med de generen-de symptomer uden brug af medicin.

- Det revolutionerende ved Medinose er, at den effektive behandling er baseret på lys af en bestemt bølgelængde, som er helt uden bivirkninger. At behandlingen er medicinfri er endnu en god nyhed for de mange allergikere. Internationale tests har vist, at omkring 80 % af testpersonerne, der led af almindelig høfeber eller høfeberlignende symptomer blev afhjulpet med fotodynamisk terapi, som behandlingsformen hedder, siger produktchef Anne Risager, COMACO.

Fotodynamisk terapi, som oprindeligt udføres med specielle lasere, har været kendt i mere end otte år, og anvendes i stor udstrækning på hospitaler og specialafdelinger for allergi i udlandet. Behandlingsmetoden er meget dyr, men en ny produktionsmetode gør det nu muligt for private selv at anskaffe et apparat og få glæde af behandlingen.
Medinose virker ved at tilføre næsens slimhinder energi gennem lyset, hvis specifikke bølgelængde har virkning på cellernes metabolisme (stofskifte). Dette bevirker, at immuncellernes overreaktion bremses ned. Derved hæmmes frigørelsen af histamin, og den allergiske reaktion aftager eller stoppes helt på en naturlig måde uden at bebyrde kroppen med medicin og uden bivirkninger.

Hurtig og effektiv
- Apparatet består af en lille strømforsyning, samt en næseklemme bestående af to lysdioder, der afgiver nær-infrarød-lys med en bølgelængde på 660 nm. Behandlingen er meget hurtig og effektiv, det tager kun 4Ŋ minut pr. behandling. Allerede efter 1-2 uger kan man mærke en markant forskel. Det anbefales, at starte med tre behandlinger pr. dag, som kan trappes ned, når symptomerne aftager. Da der ikke er nogle bivirkninger ved brug af apparatet, kan man med fordel anvende apparatet under allergianfald i begyndelsen, slutter Anne Risager.
COMACO A/S er blandt andet kendt for sit store udvalg af blodtryksmålere og effektiv behandling af forkølelsessår med soft laser terapi.

Yderligere oplysninger fås hos Anne Risager, COMACO A/S på telefon 86 990 100
Se også www.comacoshop.dk og www.sundhedogvelvaere.dk     E-mail: [email protected]


Billedtekst: Det smarte lille apparat, Medinose kan afhjælpe mange med deres allergiske snue.  

Kontakter


Emner


Helse