Slovensk kultur og verdensarv skal vises frem i London
Pressemeddelelse oktober 29, 2018 Verdensarv Kultur Grøn turisme Slovenien Grotter Ljubljana SlotterMiddelalderslotte og underjordiske grotter er blandt højdepunkterne i alpelandet Slovenien, der også er kendt som grønt foregangsland. Det skal der gøres opmærksom på, når en af verdens største rejsemesser, World Travel Market, åbner i London om få dage.
National Geographic har hædret Slovenien som grønt foregangsland, og arbejdet for at markere sig som en af de mest bæredygtige destinationer i verden med fokus på aktiv ferie og grøn turisme, har da også stået på siden 2009.
En række af de største seværdigheder i et af EU’s mindste medlemslande finder man da også i naturen. Det gælder f.eks. Sloveniens mange underjordiske huler. På et areal der er halvt så stort som Danmarks kan man finde ikke mindre end 7000 større og mindre grotter, som er en del af de kalkstensrige karstlandskaber, der især findes i Middelhavsområdet i landets sydvestlige del.
Mest imponerende er Škocjanske jame, der regnes for en af verdens mest fascinerende underjordiske huler. Grotten er da også på UNESCO’s liste over særlig bevaringsværdig verdensarv. Her i de gigantiske underjordiske balsale kan man støde på øjenløse skabninger, farverige geometriske formationer og en underjordisk flod, der buldrer under en af grottens broer. Andre kendte underjordiske huler er de berømte Postojna grotter.
Urskov og kniplinger
Fascinerende er også den uberørte urskov Krokar i hjertet af grønklædte Kočevje og marsklandet rundt om hovedstaden Ljubljana, der ligeledes er på UNESCO’s verdensarvsliste. Den samme hædersbevisning har den gamle mineby Idrija fået. igennem århundreder hentede mænd kviksølv op fra de underjordiske miner, og det var med til at gøre byen til en af de rigeste i Europa i middelalderen.
Byen blev desuden et kulturelt centrum med forskellige skoler, bl.a. en knipleskole. Håndværket var meget udbredt i området indtil 1800-tallet og bliver fortsat praktiseret.
Middelalderens slotte
Når World Travel Market, en af verdens største rejsemesser, åbner i London om få dage, er Slovenien med for at gøre opmærksom på kulturskatte og verdensarvssteder.
Af særlig kulturel betydning er også Sloveniens borge og slotte.
Et af de mest imponerende slotte er det gamle slot i Celje, hvis historie strækker sig helt tilbage til første del af 1100-tallet. Det breder sig over et område på ikke mindre end 5500 m2, og ligger smukt på en bakketop, hvorfra man kan nyde både udsigt over byen og de omkringliggende alper.
Det var den romerske kejser Claudius, som i 1. årh. e.Kr. her grundlagde kolonien Claudia Celeia mellem Emona (Ljubljana) og Aquincum (Budapest). I middelalderen befæstede den adelige Cilli-slægt byen med mure og tårne til værn mod tyrkerne.
Et andet storslået bygningsværk er middelalderborgen i Bled, der ligger smukt og troner over søen af samme navn. Borgen har mere end 1000 år på bagen, og den nuværende borg blev opført som erstatning for den oprindelige efter et jordskælv i 1690. Den er siden blevet restaureret flere gange, bl.a. efter en brand under 2. verdenskrig.
Også den gamle borghøj i hovedstaden Ljubljana har ikonisk værdi. Borgens oprindelse går helt tilbage til 800-tallet men dens nuværende udseende skal tilskrives et jordskælv i 1511, en renovering i 1600-tallet samt en nylig renovering. Udover den eminent gode udsigt fra tårnet har borgen også et virtuelt museum, hvor man kan lære mere om Ljubljanas vigtigste perioder.
Plečniks Ljubljana
Hvor mange af datidens arkitekter er anonyme, har arkitekten Jože Plečnik fået stjernestatus i Slovenien, og hans bygningsværker i Ljubljana og nabobyen Prag er indstillet til en plads på UNESCO’s liste over verdenskulturarv.
Med en særlig fortolkning af sin samtids art nouveau efterlod han sig så mange enestående bygningsværker, at man i dag ofte omtaler Sloveniens hovedstad som Plečniks Ljubljana.
Slovenian Tourist Board
Dimičeva 13, SI-1000 Ljubljana, Slovenia
Phone no.: 00386 (0)1 5898 550, fax: 00386 (0)1 5898 560
Rebeka Kumer Bizjak, Global Public Relations, [email protected]
Target Tourism, Press Office
Pia Klitten Sørensen
Tel.: +45 8680 1025, Mobil: +45 2452 1025
E-mail: [email protected]
Om Slovenien:
Slovenien blev dannet i 1991, det fjerde mindste land i EU, men Alpelandet har en lang og begivenhedsrig historie i kraft af placeringen i hjertet af Europa, kendt som det lille grønne land med en utrolig smuk og alsidig natur, smukt placeret mellem bjerge og Adriaterhavet. Slovenien er en skjult perle, som må og skal opleves! Landet prydes af mange gamle slotte, vingårde, stejle bjergskråninger i naturparker og drypstens- huler. Derudover har Slovenien en traditionsrig mad- og vinkultur. Hvert år afholdes der et væld af festivaler med fokus på fx lokal vin, mad og aktiviteter, desuden byder landet på 24 gastronomiske regioner og 14 vindistrikter samt en lang række kursteder, spaophold, vandre -og skifaciliteter. Befolkningen er meget imødekommende og her får gæsterne en autentisk oplevelse. Slovenien er ikke mindst kendt for hovedstaden Ljubljana– kåret som ”Europas miljøhovedstad 2016” – centrum lukket for trafik, fyldt med caféer, restauranter og romantiske grønne bydele, lounge ved flodbredderne og den berømte Trippelbro. Den korte afstand fra Danmark og det fornuftige prisniveau har gjort Slovenien til et sikkert og populært rejsemål for både familieferier, short breaks, camping eller aktiv ferie – året rundt.
Kontakter
Emner
Verdensarv Kultur Grøn turisme Slovenien Grotter Ljubljana Slotter