PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/slovenien-udpeget-som-et-af-n%C3%A6ste-%C3%A5rs-mest-sp%C3%A6ndende-rejselande-26418

Slovenien udpeget som et af næste års mest spændende rejselande

Pressemeddelelse september 22, 2020 Slovenien Cykling

Cykelrytterne Tadej Pogačar og Primož Roglič har for alvor fået placeret Slovenien på landkortet med deres bedrifter i Tour de France. Ifølge internationalt magasin er der mange gode grunde til at besøge cykelstjernernes hjemland.

Cycling in Soca Valley by Slovenian Tourist Board

Indtil for få år siden var der måske ikke så mange, der kunne placere Slovenien på et landkort.

Landet der gav os Melania Trump og senest har fået to stærke ambassadører i cykelrytterne og Tour de France-triumfatorerne Tadej Pogačar og Primož Roglič, er et af EU’s mindste medlemslande og indtil 1991 en del af det tidligere Jugoslavien.

I dag stives den nationale selvtillid ikke blot af med imponerende sportsresultater. Også rosende omtale i nogle af verdens mest dagsordenssættende livsstils- og rejsemagasiner er med til at sætte positiv fokus på alpelandet, der grænser op til nabolandene Italien, Østrig og Kroatien.

Senest har det internationale rejsemagasin Condé Nast Traveller fremhævet landet som et af de mest interessante at besøge i 2021, når verden forhåbentlig begynder at ligne sig selv igen.

Det er bl.a. som spændende vindestination med betagende natur, smaragdgrønne floder, smukke søer, bjerge og frisk luft at Slovenien skal opleves.

Magasinet roser desuden en bæredygtig tilgang til gastronomi og bemærker at Michelin guiden tidligere i år udgav de første Michelin stjerner til landets fremmeste restauranter. I 2021 er Slovenien i øvrigt udpeget som europæisk region for gastronomi.

Vinproduktion er i en rivende udvikling, og nogle af de bedste producenter finder vej til de fremmeste restauranter i verden - herunder også i Danmark.

Hvis man trænger til at komme af med nogle af kalorierne efterfølgende, kan man gøre slovenerne med selskab på vandrestierne i bjergene eller på cyklen i det kuperede landskab, der også tager sig smukt ud om efteråret.

Sport og selvforkælelse

Slovenerne er sportsfolk, og naturen, der ligger uden for hoveddøren næsten uanset hvor, man befinder sig, har en dragende virkning på de fleste. Det er slet ingen joke, når indbyggerne fortæller, at alle slovenere mindst én gang i deres liv skal bestige Triglav - landets højeste punkt. Trekking i bjerge er således en anden meget populær beskæftigelse.

Ind imellem slapper slovenerne også af, og for de mere magelige er der gode badestrande langs Istriens kyst. Kroppen plejes også i de mange spabade, der ligger spredt rundt om i landet, og som det også er lækkert at besøge i de kolde måneder.

Traditionen for helseturisme går langt tilbage. Rogaška Slatina i det østlige Slovenien er et af de største og ældste kursteder, og de termiske kilder i Laško, der også kendes for ølproduktion, var populær allerede blandt romerne.

I den østlige del af landet tæt på grænsen til Østrig og Kroatien finder man også Terme Olimia. Her kan man bl.a. indlogere sig på det smukke Hotel Sotelia, der arkitektonisk passer godt ind det grønne, kuperede landskab.

Populære spasteder tæller også Thalassocentret i badebyen Portorož og Terme Čatež, hvis indgang er prydet af den mytologiske figur, Čateždværgen; en skabning der er halvt ged, halvt menneske og kendt fra slovenske folkeeventyr.

Additional information

Slovenian Tourist Board

Dimičeva 13, SI-1000 Ljubljana, Slovenia

Phone no.: +386 (0)1 589 85 53, fax: 00386 (0)1 5898 560

Lana Klemenčič, Global Public Relations, [email protected]

www.slovenia.info/press

Target Tourism, Press Office

Pia Klitten Sørensen

Tel.: +45 8680 1025, Mobil: +45 2452 1025

E-mail: [email protected]

Om Slovenien:

Slovenien blev dannet i 1991, det fjerde mindste land i EU, men Alpelandet har en lang og begivenhedsrig historie i kraft af placeringen i hjertet af Europa, kendt som det lille grønne land med en utrolig smuk og alsidig natur, smukt placeret mellem bjerge og Adriaterhavet. Slovenien er en skjult perle, som må og skal opleves! Landet prydes af mange gamle slotte, vingårde, stejle bjergskråninger i naturparker og drypstens- huler. Derudover har Slovenien en traditionsrig mad- og vinkultur. Hvert år afholdes der et væld af festivaler med fokus på fx lokal vin, mad og aktiviteter, desuden byder landet på 24 gastronomiske regioner og 14 vindistrikter samt en lang række kursteder, spaophold, vandre -og skifaciliteter. Befolkningen er meget imødekommende og her får gæsterne en autentisk oplevelse. Slovenien er ikke mindst kendt for hovedstaden Ljubljana – centrum lukket for trafik, fyldt med caféer, restauranter og romantiske grønne bydele, lounge ved flodbredderne og den berømte Trippelbro. Den korte afstand fra Danmark og det fornuftige prisniveau har gjort Slovenien til et sikkert og populært rejsemål for både familieferier, short breaks, camping eller aktiv ferie – året rundt.https://www.slovenia.info/

Emner


Slovenien Cykling