PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/slip-for-kalk-i-hjemmet-23476

Slip for kalk i hjemmet!

Pressemeddelelse marts 14, 2017 Vand Vaskemaskine Bruser Kalk

Nu kan du som boligejer få fjernet kalken fra vandet, inden det når din vandhane, bruser, vaskemaskine eller fyldes i elkedlen. Du slipper for besværlig rengøring og kan nyde alle fordelene ved det silkebløde vand

1227 1

Er du træt af de kedelige kalkaflejringer på dine fliser og håndvaske, den tilkalkede elkedel eller varmelegemet i vaskemaskinen, der er røget? Så kan det være en god idé at investere i et blødgøringsanlæg, som fjerner kalken fra vandet. Fordelen er, at du slipper for at skure, skrubbe og afkalke, men det giver også rigtig mange besparelser at få kalken fjernet fra vandet.

Kalken ødelægger allermest
Ifølge Steen Mikkelsen, teknisk konsulent, BWT, er det især kalken i vandet, der ødelægger vores husholdningsapparater og vandinstallationer. ”Vi bruger rigtig meget tid på at rengøre og afkalke, så ved at fjerne kalken, slipper vi for en del besværlig rengøring og dyre reparationer”.

Sagde farvel til kalken
Familien Baes kan skrive under på, at rengøringen er blevet meget lettere, efter de har fået installeret et blødgøringsanlæg. Ifølge Marie-Louise Baes kører vaskemaskinen for fulde omdrejninger, og der er travlt i badeværelset, når man er en familie med to voksne og to teeenagedøtre. ”Tidligere var det nærmest umuligt at komme til bunds i de kalkaflejringer, der opstod i brusekabinen og på vandhanerne, og tøjet blev stift og fik hurtigt et kedeligt, forvasket og gråligt udseende”. Efter familien fik fjernet kalken fra vandet, har de kunnet sig farvel til kalkfjerner og skuresvampe og nøjes med at rengøre badeværelset med en blød klud. ”Der er ingen gråhvide skjolder eller kalkaflejringer. Og tøjet har fået sine skarpe farver og blødhed igen”, fortæller Marie-Louise Baes, som slet ikke forstår, at familien har kunnet leve uden.

Men det er ikke kun på badeværelset, du får glæde af det kalkfrie vand. I køkkenet slipper du for at afkalke kaffemaskine og elkedel, og dine gryder samt service forbliver pænt uden kalkrande, uanset om du vasker op i hånden eller sætter det i opvaskemaskinen.

Nyd komforten
Mange er ikke klar over de gener, der medfølger ved dagligt at bade i kalkholdigt vand. Men uden kalk i vandet bliver din hud ikke tør og irriteret, og dit hår bliver blødere. Du vil derfor bruge mindre fugtighedscreme og kunne halvere dit sæbe- og shampooforbrug til gavn for både din pengepung og miljøet. Samtidig vil du kunne nyde de bløde og behagelige stråler fra brusehovedet i badet hver eneste dag, når kalken fjernes fra vandet.

Besparelser
Et anlæg, der kan forsyne en familie på fire med kalkfrit vand, koster fra cirka kr. 15.000 inkl. installation. Men pengene er godt givet ud. Når varme-legemerne ikke kalker til, sparer du nemlig el på kaffemaskinen, elkedlen, opvaske- og vaskemaskinen, som også holder længere. Herudover er der besparelser på skrappe rengørings- og afkalkningsmidler, som helt kan undlades. Forbruget af sæbe og shampoo kan halveres, og du skal hverken bruge salt i opvaskemaskinen eller skyllemiddel til tøjvask.

Installering af blødgøringsanlæg
Et blødgøringsanlæg skal installeres af en autoriseret VVS’er. Anlægget installeres lige efter vandmåleren og kan stå i et underskab. Det kræver ikke den store vedligeholdelse, blot at du tilsætter salttabletter, når anlægget beder om det.

Godkendt til drikkevand
BWT’s blødgøringsanlæg er godkendt til drikkevand i Danmark. BWT har i mere end 20 år leveret kalkfrit vand til boligejere i Tyskland, Østrig og Schweiz. Anlæggene testes regelmæssigt, så reglerne for sikkerhed, hygiejne og miljøbeskyttelse altid overholdes.

For yderligere information
Hvis du vil vide mere, så kontakt din lokale VVS-installatør eller læs mere på www.kalkfrithjem.dk

Emner


Vand Vaskemaskine Bruser Kalk