PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/slip-for-at-t%C3%B8mme-fartskriveren-19650

Slip for at tømme fartskriveren!

Pressemeddelelse januar 20, 2015 Lastbil Transportmesse Transport Køre hviletid Online-løsning Tachograf Fartskriver GPS Chauffør

Ny løsning fra Ecofleet muliggør online overførsel af fartskriver-data og holder styr på køre- hviletiderne

Ecofleet vil på dette års Transportmesse i marts introducere en nyudviklet løsning, der kan overføre fartskriver-data online, mens chaufføren er på farten. Det tager typisk en time at skulle overføre sine fartskriverdata fra tachografen, og det er normalt ren spildtid for både vognmand og chauffør.

"Udover vi frigiver chaufførens tid, får kontoret også et konstant overblik over chaufførens køre-/hviletider. Derved kan de se, hvornår han næste gang skal holde pause, samt hvordan resten af ugen kan planlægges," udtaler Robert Holm, teknisk direktør i Ecofleet. 

Systemet får løbende tilsendt data fra den tilknyttede GPS-enhed, og systemet kan også underrette angående eventuelle overtrædelser i det øjeblik, de faktisk sker.

"Nu kan kontoret hjælpe chaufføren med at overholde sine hviletider. For det kan hurtigt være en bekostelig affære for både chauffør og vognmand, hvis hviletiderne overskrides med mere end fem procent, og en betinget eller ubetinget frakendelse af kørekortet kan helt undgås", fortsætter Robert Holm. 

Man kan læse mere om Ecofleets tachografløsning på hjemmesiden: http://ecofleet.com/losninger#tacho

Ecofleet systemet kan samtidig levere avanceret flådestyring med funktioner til forskellige områder af driftoptimering, så vognmændene kan med fordel vælge at kombinere de to løsninger. Derved kan de bl.a. få et overblik over lastbilernes status og placering, dokumentation for ankomsttider overfor kunderne, samt mulighed for at spare på brændstoffet.

Kontakter


Emner


Lastbil Transportmesse Transport Køre hviletid Online-løsning Tachograf Fartskriver GPS Chauffør