PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/slagelse-klar-til-fc-sj%C3%A6lland-og-kurt-andersen-4817

Slagelse klar til FC Sjælland og Kurt Andersen

Pressemeddelelse januar 25, 2008 Sport

En ny æra for det bedste fodboldhold i Slagelse venter, når den indeværende sæson i 2. division slutter i juni. Under navnet FC Sjælland skal holdet inden for seks år spille med i landets bedste række.

Den tidligere AGF-ejer Kurt Andersen bliver hovedaktionær i aktieselskabet FC Sjælland. Det er en kreds af investorer i Slagelse og store dele af lokalområdet med interesse for fodbold og ikke mindst god indsigt i økonomi, ledelse og organisation, der er gået sammen om at etablere det nye selskab.


- Vi har gennem en længere periode haft nogle særdeles positive og konstruktive forhandlinger med Kurt Andersen og hans advokat Michael Vilhelm Nielsen. Vores fælles udgangspunkt har hele tiden været, at der uden for Storkøbenhavn mangler et superligahold i fodbold på Sjælland, og det er med både stor glæde og stolthed, at vi nu kan præsentere FC Sjælland. Trods Slagelses nuværende placering i 2. division skal FC Sjælland inden for seks år skal være flagskibet i Region Sjælland, siger sportsdirektør Gert Hansen fra Slagelse Boldklub og Idrætsforening (SBI)


Projektgruppen fra SBI og det lokale erhvervsliv, der står bag aktieselskabet, er Bernd Griese, Harboes Bryggeri, Villum Christensen, direktør på Syddansk Universitet i Slagelse og viceborgmester i Slagelse Kommune, Jens Grønkjær, direktør, og Gert Hansen, sportsdirektør i SBI.


For Kurt Andersen har det været helt afgørende, at det kommende FC Sjælland først og fremmest bliver forankret i en by og et område, som både er gearet og parate til at se positivt på de mange udfordringer, som ganske naturligt følger i kølvandet på et så ambitiøst projekt.


Sportsdirektør Gert Hansen er ikke i tvivl om, at FC Sjælland bliver en succes, aktionær i FC Sjælland  er Kurt Andersen, Bernd Griese Harboes Bryggeri, Villum Christensen, og Ebbe Boesen.


- Vi har forberedt os godt og lagt en langsigtet strategi for, hvordan vi skal nå vores mål. Som en start har vi udarbejdet en 6-årig forretningsplan. Jeg er overbevist om, at både SBI, erhvervslivet og Slagelse Kommune vil tage godt imod vores projekt, så vi også kan få Slagelse med på det danske fodboldlandkort, siger Gert Hansen.


Selve etableringen af den selvstændige virksomhed FC Sjælland sker i et tæt samarbejde med moderklubben SBI.


Nye Spillere:

I forbindelse med lanceringen af FC Sjælland, kunne Slagelse præsenterer 2 nye spiller som forstærkning til holdet, mest kendt er John Sandberg, (tidligere John Jensen) som har adskillige divisionskampe bag sig.:


John Sandberg  31 år, kommer fra HIK, men har tidligere spillet i AGF, Silkeborg, Randers og har 257 divisionskampe, 30 U-Kampe for Danmark, og 13 internationale kampe.


Rasmus Festersen, 21 år, kommer fra Silkeborg IF, har spillet 5 kampe for 1 divisionsholdet.

Offensivt orienteret, fodboldintelligent type, teknisk stærk og målfarlig.

Kontakter


Emner


Sport