PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/skyd-genvej-til-en-blomstrende-krukkehave-22464

Skyd genvej til en blomstrende krukkehave

Pressemeddelelse april 12, 2016 Nemme sommerblomster Sommerblomster Krukkeplanter

En krukkehave er nem at etablere og får det hele til at ligne en million. Se hvordan du kommer i gang og få et bud på syv skønne, robuste og længeblomstrende sommerblomster, som garanteret ikke vil skuffe.

1 Homeandgarden 4
Edderkoppeplante Cleome bliver op til en meter høj og får store eksotiske blomster i lilla, lyserød eller hvid. Plante klar til udplantning, 39,95 kr. fra Home & Garden.

En lille krukkehave på terrassen er verdens nemmeste og hyggeligste måde at få det hele til at ligne en million. Det eneste, det kræver, er nogle gode krukker eller højbede og en tur på planteskolen, hvor Home & Garden fra begyndelsen af maj har masser af gode tilbud på de mest populære sommerblomster.

Noget af det skønne ved en krukkehave er, at den er så hurtig at etablere, og at det er så let at rykke rundt på planterne. En god strategi er at bygge den op på en baggrund af nogle grønne og bladrige planter, og så løbende friske op med nogle nemme, farverige og længeblomstrende sommerblomster. Når de forskellige planter er færdige med at blomstre, eller holder pause i deres blomstring mens de sætter nye knopper, rykker du dem bare lidt om i baggrunden og frisker op med et par nye blomstrende planter. På den måde er din krukkehave altid smuk og frodig at se på.

Tag dine nyindkøbte planter ud af potterne og lad dem trække vand i en spand så de bliver helt gennemvædede. Vælg en krukke med hul i bunden, så overskydende vand kan løbe væk. Fyld den 1/3 op med lecanødder for at sikre et godt dræn, og fyld efter med Home & Garden’s sommerblomstjord som er specielt sammensat til sommerblomster. Sæt sommerblomsterne op i krukken og gi’ dem et gødningsbolche pr plante. Fyld efter mellem planterne med den gode jord, så der stadig er god plads til at vande. Rigtig god fornøjelse.

Home & Garden er et samarbejde mellem 28 af Danmarks førende planteskoler. Vi brænder for vores fag, og for at formidle viden og inspiration til danske haveejere. Hos Home & Garden lægger vi vægt på et højt fagligt niveau, et bredt og dybt sortiment i almindelige planteskoleplanter og tilbehør samt et stort udvalg af sæsonens aktuelle planter.

Hovedkontor: Home & Garden AmbA, Vestergade 11, 5540 Ullerslev. [email protected] 

Få flere gratis tips til din have på haveportalen www.homeandgarden.dk 

Kontakter


Emner


Nemme sommerblomster Sommerblomster Krukkeplanter


1 Homeandgarden 4
Edderkoppeplante Cleome bliver op til en meter høj og får store eksotiske blomster i lilla, lyserød eller hvid. Plante klar til udplantning, 39,95 kr. fra Home & Garden.
Hent | 3,13 MB | 1648 x 1772 | .jpg

2 Homeandgarden 4
Kæmpejernurt Verbena bonariensis er med sine flotte spir perfekt til at give lethed og højde i krukkehaven, og de smukke lilla blomster tiltrækker et hav af sommerfugle. Plante klar til udplantning, 39,95 kr. fra Home & Garden.
Hent | 2,25 MB | 1701 x 1134 | .jpg

5 Homeandgarden 4
Tvillingblomst Diascia er nok én af de mest robuste sommerblomster, og den vil bringe glæde selv i en regnfuld og halvkold sommer. Tvillingblomst, der bliver 30-40 cm høj, fås i mange pastelfarver og trods dens sarte udseende, fortsætter den ufortrødent med at danne nye blomsteraks hele sommeren igennem. Plante klar til udplantning, 19,95 kr. fra Home & Garden.
Hent | 1,54 MB | 1772 x 1181 | .jpg

7 Homeandgarden 4
Begonie ’Betulia’ er en ny sort, der blomstrer uafbrudt fra maj til oktober og tåler al slags sommervejr. Sorten, der bliver 20-30 cm høj, er helt selvrensende. Det vil sige, at du ikke behøver at nippe den for visne blomster. Fås i hvide, rosa og røde farver. Plante klar til udplantning, 49,95 kr. fra Home & Garden.
Hent | 1,25 MB | 1163 x 1701 | .jpg

3 Homeandgarden 4
Fjerblomst Scaveola bliver 30-40 cm høj og får en meter lange blomsterstængler, der hænger fint ud over krukkekanten. Planten, der renser sig selv for visne blomster, fortsætter sin vækst og blomstring fra juni til frost. Blomsterne kan være blå, lilla eller hvide. Plante klar til udplantning, 39,95 kr. fra Home & Garden.
Hent | 1,73 MB | 1178 x 1772 | .jpg

6 Homeandgarden 4
Prydkløver Trifolium ’Dragon’s Blood’ er en smuk, frodig og nem plante, som både ser fantastisk ud i krukkehave og som bunddække i et bed. ’Dragon’s Blood’ trives fint både i sol og let skygge, og de brogede blade gør planten flot at se på hele sæsonen. Plante klar til udplantning, 24,95 kr. Tre planter, 69,95 kr. fra Home & Garden.
Hent | 1,45 MB | 1772 x 1372 | .jpg

4 Homeandgarden 4
Snestjerne Bacopa er en lav og nedhængende kompakt sommerblomst, der passer sig selv. Den bliver 10-15 cm høj, fås med hvide, rosa eller blå blomster, og passer godt som bunddække sammen med andre planter eller bare for sig selv i en krukke eller altankasse, hvor den kan vokse ud over kanten. Plante klar til udplantning, 24,95 kr. Tre planter, 69,95 kr. fra Home & Garden.
Hent | 1,37 MB | 1181 x 1772 | .jpg

Zip og hent alle filer