PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/skoleklasser-fra-hele-landet-er-i-fuld-gang-med-at-id%C3%A9udvikle-til-kort-godt-3697

Skoleklasser fra hele landet er i fuld gang med at Idéudvikle til Kort&Godt

Pressemeddelelse februar 21, 2007 Uddannelse

En sand storm af skoleklasser fra hele landet er i gang med at producere ideer til reklamefilm til reklamefilmkonkurrencen Kort&Godt.

Med en deadline for indsendelse af projekter og reklamefilm den 31. marts ligger mange af landets skoler og ungdomsuddannelser vandrette for at færdiggøre deres reklamefilm og idéoplæg. Nogle af de deltagende klasser er 8. C fra Østervangsskolen i Roskilde og Mediekunstskab fra Holstebro Handelsgymnasium


8. C Fra Østervangskolen i Roskilde har gennemgået et intens 5 ugers forløb med reklame-making og kører stadig derud af. ”Eleverne er begejstrede for projektet og meget motiveret med arbejdet, udtaler klasselærer Martin Christiansen. Det har for eleverne været målet at lave en fed reklameide, og ideerne er blevet udviklet igennem diskussioner og storyboard making, fortsætter Martin. 8. C har allerede 6 uger før deadline indsendt 8 storyboards til konkurrencen med håb om at de vinder skolekonkurrencen.

På Holstebro Handelsgymnasium er forventningerne til konkurrencen også store. ”At dyste mod ligesindede fra hele Norden er motivation i sig selv og giver dynamik i undervisningen” beretter Mette Quist som er underviser i mediefag på Handelsgymnasiet. ”Vores elever har indsendt tekstoplæg til konkurrencen og flere er godt i gang med at producere film. Vi har udstyret til det, så hvorfor ikke kaste os ud i det med liv og sjæl. Vi forventer at indsende 6 reklamefilm til konkurrencen og krydser fingre for resultatet, da eleverne bruger meget af deres fritid på projekterne”, slutter hun.

Kort&Godt har som en del af konceptet lavet en konkurrence for grundskoler og for ungdomsuddannelser, hvor der dystes indbyrdes på samme niveau. Samtidig deltager klasserne i hovedkonkurrencen om 100.000 kr.

Kreativ Direktør, Tommy Duus, er begejstrede for den ildhu der er på skolerne. ”At der er plads til et projekt som Kort&Godt i undervisningen er fantastisk og vi er sikre på, at det vil give konkurrencen et løft i den originale retning. Husk på at dem som er i skolerne i dag er opflasket med reklamefilm. Her har de chancen for at byde ind og jeg er ganske overbevist om at vi nok skal få mange sære bidrag fra den kant, udtaler Tommy Duus.

Kort&Godt afvikles i 4 kvartfinaler i 2007. Den første slutter 31. marts. Man kan deltage ved at indsende reklamefilm, storyboard eller idéoplæg til de 25 virksomheder som har tilmeldt sig konkurrencen.

Læs mere omkring konkurrencen på: www.kortoggodt.info

Ønskes der pressemateriale, billeder og flere udtalelser kan klasselærer Martin Christiansen kontaktes på: 26 20 05 27

Ønskes der pressemateriale, billeder og flere udtalelser kan underviser Mette Quist kontaktes på: 86759875 eller 28158908

Kontakter


Emner


Uddannelse