PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/skoleelever-f%C3%A5r-jorden-til-at-ryste-p%C3%A5-skolernes-motionsdag-16880

Skoleelever får jorden til at ryste på Skolernes Motionsdag

Pressemeddelelse oktober 7, 2013 Børn og Unge

Fredag den 11. oktober kommer jorden til at ryste, når elever på skoler overalt i landet på én og samme tid skyder Skolernes Motionsdag i gang med en kæmpe fælles opvarmning.

Skolernes Motionsdag1

Skolernes Motionsdag er en anderledes skoledag med fokus på motion og fællesskab. En fælles tradition - ikke kun for den enkelte klasse eller skole, men for stort set alle skoler i Danmark. Dansk Skoleidræt og TrygFonden skyder dagen i gang live på Go’Morgen P3 kl. 8.50 med opvarmning for alle skoler i hele landet og musik sprængfyldt af energi, så alle elever får pulsen op og bliver klar til resten af dagens program.

Skolen har et ansvar
Skolernes Motionsdag er en oplagt mulighed for at sætte fokus på, at de positive fælles idrætsoplevelser er vigtige for både elevernes sundhed og trivsel, og det er oplevelser, trækker renter langt ind i voksenlivet. I følge et nyt studie fra Forskningscenter OPUS på Københavns Universitet lever to ud af tre skolebørn ikke op til Sundhedsstyrelsens anbefaling om at bevæge sig mindst 60 minutter om dagen. Derudover overskrider to ud af tre danske børn samtidig den anbefalede daglige maksimumsgrænse på to timer for skærmkiggeri, og begge dele har negative konsekvenser for børnenes sundhed og indlæring.

Men undersøgelsen viser også, at skolen kan gøre en forskel, for børnene er målbart mere aktive i skoletiden og i hverdagen end i weekenden. Dansk Skoleidræts formand Finn Kristensen mener, at det er et godt eksempel på, hvor meget det betyder, at skolen sørger for at integrere fysisk aktivitet i skoledagen og tager ansvar for at højne det generelle aktivitetsniveau blandt de danske skolebørn.
- I skolen er alle børnene er samlet, så det giver bare rigtig god mening at sætte ind der. Skolen skal sørge for, at der er gode rammer for fysisk aktivitet, og der skal være fokus på, hvordan alle elever kan motiveres til at bevæge sig mere og få gode oplevelser med at bruge kroppen, siger Finn Kristensen. Han slår fast, at det bl.a. er det, en dag som Skolernes Motionsdag skal være med til at gøre opmærksom på.

Krediter fotograf Johnny Wichmann ved brug af fotos.


Fakta om Skolernes Motionsdag:

  • Arrangeres af Dansk Skoleidræt på landsplan i samarbejde med TrygFonden.
  • Denne 31. udgave af Skolernes Motionsdag har fokus på samarbejde og teamudvikling. Skolerne kan rekvirere et undervisningsmateriale, der inspirerer til at arbejde med elevernes evne til at forstå andre, indgå i fællesskaber og deltage i idrætsaktiviteter efter fælles afklarede fokuspunkter.
  • Er et af verdens største motionsevents med over 700.000 deltagere.
  • Målet er at give skoleelever en anderledes skoledag med fokus på bevægelse og fællesskab.
  • Afholdes i 2013 for 31. gang.
  • Er opfundet på Fyn i 1982 under navnet De fynske skolers motionsløb. Her løb man 3, 5 og 10 km løb.
  • Fik i 1993 ændret navnet fra Skolernes Motionsløb til Skolernes Motionsdag, da aktiviteterne blev mere varierede.
  • Find tips til aktiviteter, opvarmning og meget andet på skolernesmotionsdag.dk.

Kontakter


Christian Ditlevsen

Projektleder
Dansk Skoleidræt
cd@sk************ Vis...
6331**** Vis...

Emner


Børn og Unge