PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/skjult-medicind%C3%B8d-i-psykiatrien-11097

Skjult medicindød i psykiatrien

Pressemeddelelse september 23, 2010 Samfund

Landskampagne sætter spot på medicinrelaterede dødsfald

Kors

Hvert år dør psykisk syge på grund af den medicin, en læge eller psykiater har givet dem. Men dødsfaldene undersøges som regel ikke. I de officielle statistikker optræder de medicin-døde derfor under overskriften ”Pludselig og uventet død”. Muligheden for en ”pludselig uforklarlig død” er tilmed nævnt på nogle af medicinernes indlægssedler!

Sundhedsstyrelsen afviser, at de døde psykiatribrugere skal obduceres, selv om retsmedicinere nu kraftigt opfordrer Styrelsen til at ændre opfattelse. Det er nok at undersøge de levende psykiatribrugere, siger Styrelsen.

Kampagnen rejser hvide kors

Nu sætter en landskampagne spot på de skjulte dødsfald i psykiatrien. Det sker fra den 24. september til den 10. oktober. Bag kampagnen står LAP (Landsforeningen af nuværende  og tidligere Psykiatribrugere) og Foreningen Død i Psykiatrien (pårørende til yngre mennesker, som er døde i psykiatrien).

En særlig bus-kampagne vil markere de mange dødsfald gennem at rejse hvide trækors en række steder i landet. Gademøder, udstillinger og go-cards indgår også i kampagnen.

  • Aalborg: Lørdag den 25. september kl. 11 – 15 på Gammel Torv
  • Århus: Torsdag den 30. september kl. 13 – 17 på Lille Torv
  • Odense: Onsdag den 6.oktober kl. 13 – 17 på Flakhaven
  • København: Søndag den 10. oktober kl. 12 – 16 på Nytorv.
  • Viborg den 27. september
  • Herning den 28. september
  • Vejle den 1. oktober
  • Esbjerg den 4. oktober
  • Åbenrå den 5. oktober
  • Vordingborg den 7. oktober
  • Nykøbing Sjælland den 8. oktober

Kontakt til buskampagnen: Paul Bjergager, 2365 4403 og Jan Stig Andersen, 4053 9647.

Yderligere information og kontakt:

www.lap.dk/kampagne

LAP: Karl Bach Jensen, 63147248 eller 51526218, [email protected]

Død i Psykiatrien: Dorrit Cato Christensen, 35387972, [email protected]

Emner


Samfund