Skisæsonen er startet
Pressemeddelelse august 30, 2007 LivsstilI denne måned udsender skirejsebureauerne mere end 1 mio. skikataloger. Alt fra over 100 sider til appetitvækkere på ganske få sider.
Skikatalogerne er starten på kampen om de skirejsende der ikke allerede har bestilt skiferien. Gæsterne er tidligere og tidligere ude, og flere bureauer melder om rekordsalg inden katalogerne er på gaden. 37 af de førende operatører har samlet deres kataloger på siden www.skisport.dk/kataloger/ og her kan man se og bestille katalogerne.Markedet for skirejser vurderes til at være stabilt på lige omkring 500.000 årlige rejsende. Så der er kamp til stregen, når omkring 70 skirejsebureauer konkurrerer om gæsterne.
Skiferien findes på internettet, skikataloger nedprioriteres
Mere end 60 % af de danske skiløbere foretrækker at bestille skirejsen på internettet. En tendens der har været stigende over de seneste år. Flere skirejsebureauer har helt afskaffet kataloget og præsenterer udelukkende rejseudbuddet online.
På Danmarks største hjemmeside omkring skiferie – www.skisport.dk, mærkes denne tendens tydeligt. I august er der på www.skisport.dk blevet søgt og set mere end 11 gange så mange skirejser som i samme periode sidste år. Medejer og stifter Rasmus Skov Jensen udtaler om den store vækst: ”Internettet giver et hurtigt overblik, og man kan hurtigt indsnævre sig på de perioder og områder man gerne vil rejse i og se hvilke muligheder der er”.
Her ved udgangen af august er udvalget af rejser på Skisport.dk komplet, og man vil kunne søge og finde rejser fra de danske rejsebureauer fordelt på 150 destinationer. Lige nu findes der rejser fra mere end 100 destinationer, et tal som vokser dagligt.
Nyhederne
Rejsebureauerne søger konstant efter nye tiltag, der kan tiltrække og fastholde gæsterne. Igen i år betyder det interessante nyheder i katalogerne. Den mest markante er bureauernes fokus på snegaranti. Efter en vinter med meget fokus på sne har det fået mange bureauer til at give snegaranti, til gavn for gæsterne. Nye rejsemål præger også katalogerne, og den mest markante fremgang finder man i Italienske Passo Tonale som for få år siden var særdeles ukendt for danskere. I dag udbyder 7 rejsebureauer destinationen.
Køb dansk og vær sikret
Internettet har gjort det utrolig nemt at finde og bestille rejsen. Rasmus Skov Jensen giver gerne fem råd med på vejen når der skal bestilles skiferie.
1) Køb en pakkerejse
Køber man blot ophold eller en flybillet ved en operatør er man ikke sikret af Rejsegarantifonden, da der så ikke er tale om en pakkerejse. Så bestil flere ting sammen på samme faktura, eksempelvis hotel og liftkort. Kontrollér desuden at rejsebureauet er tilsluttet Rejsegarantifonden på www.rejsegarantifonden.dk
2) Ingen fortrydelsesret på rejser
Den almindelige 14 dages fortrydelsesret gælder ikke ved køb af rejser. Så køber og betaler du rejsen eller blot depositum så gælder rejsebureauets betingelser for annullering af rejsen. Læs betingelserne for annullering
3) Hjemtransport for egen regning
Den offentlige sygesikring ændres fra nytår. En ændring der betyder at hjemtransport er for egen regning. Så husk rejseforsikringen
4) Lavsæsonen er billigere
Kan du rejse i uge 2-4 eller 13-14 er samme rejser i flere tilfælde op til 2.000 kr. billigere end i højsæsonen
5) Start skitræningen
Når rejsen er bestilt, så overvej hvordan du kommer i form til skiferien. Des bedre fortræning, des mere får du ud af skiferien og samtidig nedbringer du risikoen for skiskader.
Nyttige links:
www.skisport.dk
www.rejsegarantifonden.dk
www.skiskader.dk
Tekst og billeder kan frit benyttes.
Fotos: www.skisport.dk
Om Skisport.dk
Skisport.dk er Danmarks største hjemmeside om skiferie og skirejser og har eksisteret siden 1998. I sæsonen 2007/08 vil der være mere end 2 mio. besøg på siden. De besøgende se mere end 20 mio. sider.
Kontakter
Emner
Livsstil