PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/skana-entreprise-a-s-flytter-hovedkontoret-til-glostrup-16057

Skana Entreprise a/s flytter hovedkontoret til Glostrup

Pressemeddelelse juni 26, 2013 Byggeri

Skana Entreprise a/s rykker til ny domicil på Ejby Industrivej 2 i Glostrup

Skana Entreprise a/s’ nye lokaler skal rumme både personale, kunder og leverandører. Lokalerne er nyrenoverede og tilbyder god plads til alle selskabets aktiviteter.

Det skal sikre, at Skana Entreprise a/s’ medarbejdere får den bedst mulige hverdag, med god plads til arbejdspladser, mødefaciliteter, kantine og arkivopbevaring m.m.

- Vi går en tid i møde, hvor vi skal arbejde effektivt samtidig at få nye opgaver i hus og styrke bundlinjen. Nu har vi rammerne for at yde vores absolut bedste, fra en central placering i forhold til vores kunder, vores afdelingskontor i Kr. Hyllinge og vores moderselskab i Herlev. Det giver os optimale betingelser for at forfølge de seneste års succes og fortsætte firmaets positive udvikling, siger administrerende direktør Peer Kisbye fra Skana Entreprise a/s i en kommentar til flytningen.

Rummelig arbejdsplads

Det er Skana Entreprise a/s’ søsterselskab, Jönsson Invent a/s, der står bag indretningen af de nye lokaler. Overalt er den fine designlinje fastholdt helt ned til mindste detalje, med tydelig skiltning af kontorets rumfunktioner.

Alle kontorer er indrettet med glasvægge ud mod kontorgangen, så der skabes et lyst og sammenhængende kontorlandskab, samtidig med, at den enkelte kan få arbejdsro, når der er behov.

Langsigtet løsning

Med de nye lokaler har Skana Entreprise a/s fået en langsigtet løsning, hvor der er plads til at virksomheden kan vækste både fysisk og på bundlinjen. Alle ressourcer er samlet et sted, hvilket skal skabe bedre overblik og højere effektivitet i hverdagen.

Telefonnumre og mailadresser til Skana Entreprise a/s forbliver uændrede.


Kontakter


Emner


Byggeri