PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/skal-man-vaske-en-vaskemaskine-for-at-undg%C3%A5-smittefare-14627

Skal man vaske en vaskemaskine for at undgå smittefare?

Pressemeddelelse november 28, 2012 Livsstil

Dr. Beckmann Vaskemaskinerens og Vaskemaskinerens Hygiejne & Friskhed:

Dr. Beckmann Vaskemaskinerens i Box, 250 ml

Kunne du tænke dig at vaske tøj i en beskidt vaskemaskine? Nej, vel! Men alligevel er det hvad de fleste husholdninger oplever dagligt, desværre! Din vaskemaskine ser ud til at være ren, men bag tromlen sidder der aflejringer af sæberester og andet skidt, der i værste tilfælde kan være årsagen til, at alle i husholdningen bliver syge. Vaskemaskinen er ifølge Sundhedsstyrelsen en latent smittekilde.

De nye generationer af vaskesæber er heldigvis blevet mere og mere miljøvenlige. Men bare fordi det er godt for miljøet, er det ikke ensbetydende med, at det er ligeså godt for din sundhed eller din vaskemaskine. De nye typer af vaskesæber kræver nemlig, at du er mere opmærksom på at vedligeholde din vaskemaskine.

De officielle råd for tøjvask er langtfra enslydende

Den ene myndighed siger, at vi skal bruge korte og kolde vaskeprogrammer. Den anden myndighed siger, at vi skal bruge varme og lange vaskeprogrammer. Det er som om, at vi skal vælge mellem enten miljøet og elregningen eller sundheden. Valget er dit!

Men der er faktisk én løsning, hvor du både kan skåne miljøet og elregningen, samtidig med at du også tænker på sundheden. Det kræver blot, at du vasker din vaskemaskine. Det lyder måske kompliceret og det har det faktisk også været indtil nu. De officielle råd fra Forbrugerstyrelsen siger nemlig, at rengøringen af en vaskemaskine kræver 8 vaske uden tøj. En løsning, der både er tidskrævende, dyr og knap så miljøvenlig. Men med Dr. Beckmanns nye produktserie tager det faktisk kun én vask og så er maskinen både friskduftende og rengjort.

Dr. Beckmann Vaskemaskinerens Hygiejne & Friskhed sikrer, at du roligt kan vaske, som du plejer. Produktet fjerner nemlig både skidt og sæberester. Du skal bare hælde pakkens indhold direkte ind i tromlen og sætte maskinen i gang ved minimum 60 grader. Og efter bare én vask er din maskine igen klar til husholdningens vasketøj.

Kalk er et overset problem i vaskemaskiner. Kalk omkring varmelegemet nedsætter ikke kun den tiltænkte vasketemperatur, men øger også strømforbruget. Det er derfor vigtigt at afkalke vaskemaskinen. Dr. Beckmann Vaskemaskinerens både renser og afkalker din vaskemaskine. Du skal blot hælde rensemidlet ned i sæbeskålen og tænde for maskinen på minimum 60 grader. Efter én enkelt vask er din maskine klar igen.

Vaskeråd, der både er godt for miljøet, din pengepung og din sundhed

  1. Fyld maskinen helt op – en fyldt maskine giver et bedre vaskeresultat.
  2. Undgå halve maskiner med Dr. Beckmann Colour & Dirt Collector.
  3. Undertøj, sengetøj og håndklæder bør vaskes ved 60 grader.
  4. Lad sæbeskål og låge stå åben efter vask.
  5. Tøm filteret mindst én gang hver måned.
  6. Rens maskinen hver 2. til 3. måned med Dr. Beckmann Vaskemaskinerens.

Kilde: Sundhedsstyrelsen, Go’Energi, Tænk og Dr. Beckmann.

Yderligere information kontakt venligst:

Pipeline Communications ApS

Kenneth Greenwich-Wagner, Kommunikationskonsulent

Mobil: 20 678 864

[email protected]

DK Distributør: Bräuner a/s, Birkmosevej 20 F, DK-6950 Ringkøbing

Kundeservice: 96 74 82 00, E-mail: [email protected], Web: www.brauner-as.dk

Emner


Livsstil