PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/skab-et-nyt-look-i-k%C3%B8kken-og-bad-22234

Skab et nyt look i køkken og bad

Pressemeddelelse marts 2, 2016

Fibo-Trespo vægpaneler til vådrum i mange elegante designs sparer byggetid og penge ved at kombinere vådrumsmembran og fliser i ét

1125 1

Nu er det hurtigt og enkelt at skabe et nyt look i vådrum som køkken og bad – uden at etablere vådrumsmembran først. Vægpanelerne fra Fibo-Trespo er af 11 mm, 7-lags birkekrydsfinér, der har maximal stabilitet, fordi birk ikke giver sig. Samtidig har forsiden af de 60x240 cm store plader en højtrykslaminat og bagsiden en spærre-laminat.

Resultatet er, at panelerne er godkendt efter Byggebranchens Vådrumsnorm og gør alt det tidskrævende arbejde med gips, vådrumsmembran og fliser overflødigt. Det betyder, at alt monteringsarbejde kan udføres af en tømrer, og pladerne er nemme at skære til og tilpasse.

Født med vådrumsmembran
Vægpanelerne er ’født’ med indbygget vådrumsmembran og samles med det smarte Aqualock-låsesystem. Et klik-system, hvor man ikke kan se samlingerne, der let forsegles med en stribe Fibo tætningsmasse. Herefter tåler de glatte og stærke overflader direkte vandsprøjt og store temperatursvingninger.

Fibo-Trespo pladerne er rene, bæredygtige naturprodukter, der ikke påvirker boligens indeklima. Fabrikken i det sydlige Norge har fremstillet vådrumspaneler siden 1952. På det danske marked har pladerne vist sig som
idéelle ved renoveringer af bl.a. toiletter, badeværelser og køkkener. De er hygiejniske, nemme at rengøre og holde rene, selv fjernelse af graffiti sker nemt.

Flere end 700 designs til køkken og bad
Vådrumspanelerne fås i over 700 designs og farveskalaer, f.eks. Legato-kollektionen, der ofte vælges til moderne minimalistiske bademiljøer, og den mere klassiske Adagio. Til flot finish i hjørner og samlinger fås en hel serie af profiler.

Til køkkener findes Fibo-Trespo Kitchen Board, som er plader efter samme princip, men med en lang række designs, der er specielt udviklede til køkkenmiljøer. Fra rustikke overflader med betonlook over mat sten til højglanslook, børstet metal og flisevarianter helt ned i mosaik-størrelse.

Forhandles gennem lokale byggemarkeder som bl.a. XL Byg, Stark, Bauhaus og Bygma.

Se mere på www.rindom.dk