PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/sk%C3%A6g-underholder-til-bingo-banko-19885

SKÆG UNDERHOLDER TIL BINGO BANKO

Pressemeddelelse februar 27, 2015 Bingo banko for børnecancerfonden Palmesøndag Aarhus Hr. Skæg Team Rynkeby Østjylland Motor Mille Århus Velgørendhed Børnecancerfonden

Fest for et godt formål - Bingo Banko for Børnecancerfonden

Hr. Skæg

Børnenes absolutte favoritter gæster Bingo Banko for Børnecancerfonden. I år kan Team Rynkeby Østjylland byde velkommen til et brag af en fest sammen med Hr. Skæg, Motor Mille, SvampeBob Firkant, Isabella fra Voice Junior og Dance Action.

 

Ingen fest uden sjove gæster! I år synger Isabella fra Voice Junior for os, Dance Action viser et brag af et show og SvampeBob Firkant sætter igen løjerne i gang. Vi kan nu afsløre endnu to VIP gæster; Hr. Skæg og Motor Mille fra Ramasjang!

Hr. Skæg er ikke Hr. Hvem som helst. Hr. Skæg leger med tal og er klar til at underholde til Bingo Banko for Børnecancerfonden.

Det seneste år har man i Ramasjang TV kunne møde Motor Mille. Du kender hende måske bedst fra Ramasjang Club hvor hun elsker at danse. Motor Mille vil give den gas og sætte fut i festen. 

Gaveregn, skøre indslag, og masser af underholdning er hvad der kendetegner Bingo Banko for Børnecancerfonden. For tredje år i træk slår Team Rynkeby Østjylland dørene op for et godt formål, nemlig kræftramte børn og deres familier.

Fest for et godt formål

Det giver rigtig god mening at holde endnu en festlig eftermiddag. Sammen samler vi penge ind til kræftramte børn og deres familier.

”At Team Rynkeby Østjylland igen i år har valgt at arrangere Bingo Banko til støtte børn med kræft og deres familier, er vi i Børnecancerfonden meget taknemmelige for” siger Marianne Benzon Nielsen, direktør i Børnecancerfonden, og fortsætter: ”Børnecancerfonden er en selvstændig organisation, som ikke modtager offentlig støtte eller støtte fra andre kræftorganisationer, vi har derfor brug for hjælp for at kunne hjælpe børn og unge med kræft. Børnecancerfonden støtter den forskning som handler om at gøre behandlingen til børn med kræft bedre, og vi støtter børnene og deres familier direkte; både med økonomisk hjælp i form af forkælelseslegater og i form af ture og underholdning i afdelingerne. For vi ved at en god oplevelse, med den nærmeste familie, er en inspirerende afbrydelse i en tid, der ellers går med indlæggelser og behandling”.

BINGO BANKO for Børnecancerfonden
Scandinavian Congress Center, Aarhus C
Søndag den 29. marts 2015, kl. 14.00
Priser: 125,- kr. for voksne, 50,- kr. for børn (til og med 12 år.)

Billedet med Hr. Skægkrediteres: GreatHouse Film
Billederne medMotor Mille krediteres: Lasse Storm
 
 
For mere information, kontakt:
Kontaktperson - Teamrynkeby Østjylland
Hans-Jørgen Degn
[email protected]
2019 3454
www.børnebingo.dk

Emner


Bingo banko for børnecancerfonden Palmesøndag Aarhus Hr. Skæg Team Rynkeby Østjylland Motor Mille Århus Velgørendhed Børnecancerfonden