PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/sjov-hverdag-uden-stress-249

Sjov hverdag uden stress

Pressemeddelelse september 12, 2003 Uddannelse

Bogen “10 ting til tiden” giver læseren impuls til at udvikle sin tilværelse i den rigtige retning



Siden 1990 har civiløkonom Lindy Nielsen fra Uddannelses-Bureauet i Silkeborg givet impulser til tusindvis af medarbejdere i private og offentlige virksomheder. I bogen 10 ting til tiden, som netop er udsendt på eget forlag, præsenterer han en lang række værktøjer til at tilrettelægge læserens arbejds- og privatliv sådan, at man har det så sjovt som muligt.

Bogen danner sammen med impulsgiveren til en bedre personlig planlægning: Én ting ad gangen en del af grundlaget for mange af de kurser og uddannelsesforløb, som Uddannelses-Bureauet afvikler for virksomheder og organisationer. Men de to små og letlæste bøger er også velegnede til selvstudier, forstået på den måde, at man efter at have investeret en lille times tid i læsningen har fået muligheden for at analysere sin hverdag. Lindy Nielsen giver samtidig nogle enkle og overskuelige forslag til, hvordan man betragter og planlægger hverdag, så den på samme tid bliver mere effektiv og mindre stresset.


Røde tråde

10 ting til tiden leveres med en indlagt rød tråd, som man så selv kan flytte rundt mellem siderne, efterhånden man suger til sig af de gode råd. Lindy Nielsens egen røde tråd i bogen er, at alt i bogen egentlig er en selvfølgelighed, og at alle kan være med.

Men selvom de mange emner, der berøres på de kun 52 sider, langt fra er nye for os, der mangler tid, overblik og planlægning i tilværelsen, får læseren hele tiden nye og positive forslag til at handle, så stressen klinger af og hverdagen bliver sjovere.


Stof til eftertanke

Side for side giver forfatteren forslag til, hvordan man bedst griber sagen an, hvis hverdagen er fyldt med stress og kaos, hvis man arbejdsmæssigt eller privat er på vej til at miste overblikket, hvis man ikke evner at sige nej osv., osv.

I forordet skriver Lindy Nielsen: Hvis du ikke kan bruge noget som helst fra denne bog... så er du FOR KLOG! - Hvis kan bruge det hele og er enig i alt... så er du IKKE FOR KLOG

Så det er langt fra et docerende og højfilosofisk værk, han har begået. Til gengæld vil den med garanti give stof til eftertanke for alle, der genkender situationer og roller fra familien, fritidslivet og arbejdspladsen. Og med de konstruktive værktøjer ved hånden, vil det for læseren være let at skubbe udviklingen af sin egen tilværelse i den rigtige retning altså under forudsætning af at læseren hverken er for klog eller ikke for klog...

De to impulsgivere kan købes hos boghandleren eller bestilles hos Uddannelses-Bureauet (tlf. 8680 4233).

Kontakter


Emner


Uddannelse