Sikkerhed i højsæde
Pressemeddelelse april 19, 2006 ITSikringsbranchen styrkes, når to leverandører den 1. juni slår kræfterne sammen.
Sammen med Bo Fensmark overtog Johny Andersen i november måned 2005 Copiax Danmark A/S. Og de forløbne fem måneder er blevet brugt til at skaffe sig et overblik og lære kunder, leverandører og ikke mindst de mange dygtige medarbejdere at kende. Men allerede nu er de klar til en udvidelse af deres forretningsområde. Med fusionen med Sikrings Team kommer Copiax på banen med den seneste udvikling indenfor digitale overvågningssystemer, låse, adgangskontrol.
- Jan Nielsen har på cirka tre år opbygget en god og sund forretning i Sikrings Team. Og vi er så heldige, at Jan følger med i købet og fortsætter sin gode indsats som produktchef her hos os, så vi sikrer en fortsat udvikling af dette nye og vigtige forretningsområde fortæller Johny Andersen fra Copiax.
Udover den eksisterende produktpakke, overtager Copiax forhandlingen af blandt andet Security Center GmbH og LOCKIT produkter.
Sikringsbranchen styrkes
- Vi ser det som vores mission at styrke sikringsbranchens forretningsgrundlag. Vores berettigelse på markedet, er ikke kun at være leverandør af de daglige forbrugsvarer. Vi skal stille værktøjer og nyudviklede produkter til rådighed for låsesmedene, sikringsfirmaerne og alarmfirmaerne. På den måde er de konstant i stand til at levere de bedste og mest konkurrencedygtige løsninger til slutbrugeren. Kompetencerne og produkterne, som vi får ind i huset i kraft af fusionen med Sikrings Team, er en af vejene til fremtiden, slutter Bo Fensmark.
Yderligere information fås hos Johny Andersen eller Bo Fensmark, Copiax på telefon 38 28 31 11 eller Jan Nielsen, Sikrings Team på telefon 70270905
Se også www.sikringsteam.dk og www.copiax.dk
E-mail: [email protected] og [email protected]
Billedtekst: Der er fokus på de bedste og mest konkurrencedygtige løsninger inden for sikring.
Kontakter
Emner
IT