PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/sikker-drift-var-den-sikre-kurs-mod-it-companys-titel-som-%C3%A5rets-gazellevirksomhed-11106

Sikker Drift var den sikre kurs mod IT Companys titel som årets gazellevirksomhed

Pressemeddelelse september 24, 2010 IT

Den Randers-baserede virksomhed, IT Company A/S er i år blevet tildelt dagbladet Børsens Gazellepris efter at have præsteret en vækst på over 300 % gennem de sidste 4 år. ”Det er vi selvfølgelig meget stolte af,” siger direktør Michael Schou, der tilskriver den fine hædersbevisning med IT Companys fokusering på den interne økonomi i virksomheden. ”Jeg er også overbevist om, at vores Sikker Drift koncept, der tiltaler mange virksomheder grundet de indlysende fordele, er skyld i, at vi er vokset så flot,” siger han.

Børsens Gazellepris har været uddelt hvert år siden 1995, og i 2009 var der over 2000 virksomheder, der fik prisen. I år er antallet skrumpet til 1052.
”Det skyldes nok for en stor dels vedkommende finanskrisen, der selvsagt gør det vanskeligere at vokse,” siger Michael Schou og fortæller videre, at IT Company A/S netop har benyttet sig af den finansielle krise til at stramme op omkring økonomien og arbejdet på at minimere tabet på sine kunder.
”Således tabte vi kun 5.000 kr. hele sidste år på kunder, og desuden har vi strammet op på en række procedurer, så vi altid har 100 % sikkerhed for, at vores timeforbrug er tastet ind i systemet. Det er jo det, vi lever af.”

Samtidig har IT Company A/S slået kraftigt på de produkter, som markedet efterspørger – bl.a. sikring af netværk og infrastruktur. 

Sikker Drift sælger næsten sig selv
grundet de mange fordele
”Et af vores stærkeste kort er Sikker Drift konceptet, hvor vi går ind og garanterer for driften af vores kunders samlede IT-system for en fast pris pr. bruger. Det fungerer nærmest som en teknisk forsikringsordning, og der er ikke mange af vores kolleger i branchen, der tør binde an med noget tilsvarende, for det kræver, at man kan overskue kompliceret IT-arkitektur og forebygge fejl, før fejlen opstår og i værste fald standser produktionen ude hos kunderne.”

”Jeg er sikker på, at vi med Sikker Drift tilbyder en service, der er en kæmpe fordel for virksomhederne i og med, at vi forpligter os til at holde oppetiden helt i top - og derfor som oftest kan nøjes med at forebygge frem for at helbrede.

”Det har altid vist sig at være mest fordelagtigt – for alle parter,” slutter IT Companys direktør Michael Schou.

Kontakter


Emner


IT


Mads Michael
De to direktører i IT Company, Michael Schou og Mads Kristensen, fremviser Børsens Gazellepris, der symboliserer virksomhedens flotte vækst gennem 4 år.
Hent | 4,69 MB | 3744 x 5616 | .jpg

Gazellelogo 10
Hent | 0,19 MB | 565 x 744 | .jpg

Zip og hent alle filer