PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/sig-cykelsport-og-team%C3%A5nd-til-dit-k%C3%B8kken-5671

- Sig cykelsport og teamånd til dit køkken

Pressemeddelelse juli 25, 2008 PR

Team Designa Køkken og Designa: Post Danmark Rundt 30/7-3/8

Designa køkken og rytter

Det handler om synergi mellem go'e ben og køkkensport og har gjort det lige siden, den danske køkkenproducent Designa blev hovedsponsor for det, der i dag er Danmarks højest placerede professionelle cykelhold på den europæiske rangliste - Team Designa Køkken.

Virksomheden Designa er selv at finde i toppen af klassementet som en af køkkenfeltets klassesprintere og med et antrit, der kan gøre konkurrenterne misundelige. Der er stor fokus på Designa som erhvervssucces, og køkkenproducenten er efterhånden den eneste danskejede virksomhed af sin slags. Og Designa vil også i fremtiden slå på at være dansk og privatejet, og et af midlerne er sportssponsorater.

Henning Christensen, direktør og ejer af Designa A/S i Kjellerup har altid været vild med sport, og det er derfor ingen tilfældighed, at virksomheden for fem år siden blev hovedsponsor for cykelholdet:

 - Netop sportssponsorater er med til at gøre os kendte i folks bevidsthed, siger Henning Christensen. Med Team Designa Køkken som deltager i Post Danmark Rundt får både vi og holdet hele landet som "scene". Løbet har udviklet sig til en markant international sportsbegivenhed, hvor Team Designa Køkken stiller til start sammen med verdens bedste cykelhold. Team Designa Køkken er selvfølgelig med for at køre om sejren, for vi har mange stærke ryttere på holdet. Målet er vinde Post Danmark Rundt, men vi ved, at det bliver svært med årets stærke felt.

Cykling og konkurrence
Under Post Danmark Rundt satser Designa også på en anden type "sponsorat". Vind en original Pinarello Cykel fra Team Designa Køkken, værdi 45.000,- hedder det i virksomhedens landsdækkende cykelkonkurrence, hvor en heldig publikummer får chancen for at vinde en af cykelsportens mest eksklusive cykler. For at deltage i konkurrencen, skal man blot besøge en Designa forretning og besvare nogle enkelte spørgsmål om sit drømmekøkken.

Team Designa Køkken har i dag 16 ryttere tilknyttet holdet, hvor af ni er udtaget til bruttotruppen til Post Danmark Rundt.  Holdet har kørt en flot sæson frem til nu, og Rene Jørgensen har præsteret adskillige flotte internationale resultater, så hvis formen holder, kan han ende langt fremme i klassementet. Allan Johansen, der er kaptajn på holdet styrer sine troppers indsats på ruten; men helt sikkert også vil køre sin egen chance, når muligheden byder sig. Jakob Fuglsangs evner rækker sig til at slutte blandt de 3 bedste i klassementet, så det bliver et intensivt og spændende løb for Designas rytterne. Jens-Erik Madsen og Alex Rasmussen deltager ikke, de er begge udtaget til Ol og har travlt med forberedelserne.

Emner


PR