PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/sensorteknologi-til-kontrol-af-gas-og-partikeludledning-f%C3%B8rer-skibsfarten-ind-i-milj%C3%B8ets-superliga-13409

Sensorteknologi til kontrol af gas og partikeludledning fører skibsfarten ind i miljøets superliga

Pressemeddelelse april 17, 2012 Energi & Miljø

Luftforurening fra boreplatforme, container- og krydstogtskibe er underlagt stadig strengere miljøkrav fra internationale skibsfartsmyndigheder. Nyeste online emissionsmåling gør det muligt for industrien at leve op til krav om dokumentation af ens udledning. Emsys ® er verdens mest avanceret laserbaseret monitoreringssystem med GPS til måling af gas- og partikeludledning fra dieselmotorer, og systemet fås nu i Skandinavien gennem PJ Diesel Engineering.

Smoke3

Skrappere miljøkrav er sat i søen
FNs International Maritime Organisation (IMO) har siden 2005 skærpet kravene til reduktion af luftforurening fra skibsfart og off shore industri. Den sidste fase i konventionen om mindre udledning træder i kraft i 2015, herunder for Nordeuropa. IMO kræver også, at skibe og boreplatforme dokumenterer, at deres udledning lever op til de strengere miljøkrav. Det betyder for skibsfarten, at det enkelte container- eller krydstogtsskib ved de obligatoriske myndighedskontroller skal kunne påvise den forurening, de har udledt, hvor i verden de har udledt det, og om de overholder de tilladte mængder.

”Nordeuropa er et af de tættest besejlede områder i verden, hvor eksempelvis lavt svovlindhold i skibenes forbrændingsolie er et skærpet krav. I det hele taget kræver IMO inden for få år, at du registrerer din udledning og lige så vigtigt, at du kan bevise, at dit skib nedbringer CO2 udledningen og overholder de skærpede grænseværdier for kvælstof, forbrændingspartikler og anden forurening”, siger Rasmus Elsborg Jensen, General Manager hos PJ Diesel, som er skandinavisk distributør af Emsys. ”Alle skibe uanset alder skal registrere og dokumentere deres udledninger efter 1.1.2015, så behovet for et effektivt, enkelt og rentabelt monitoreringssystem er helt afgørende. Emsys er det mest avanceret system, og det eneste system i verden, der er godkendt af både EU, IMO og EPA, USA's miljømyndigheder. Emsys er i øvrigt det eneste system, som USA indtil videre har godkendt til brug i den Mexicanske Golf ”, forklarer Rasmus Elsborg Jensen. 

Emissionsteknologi dæmmer op for fejl i miljøregnskabet
”Emsys er en onlineløsning, som automatisk og løbende sender udledningsdata fra skorstenene direkte op til broen og skibets server. Samtidig sikrer systemets indbyggede GPS, at målingerne fortæller, hvor og hvornår de er foretaget. Systemet forhindrer ganske enkelt fejl med indberetningerne og hjælper derfor skibsejere til at efterleve alle miljøhensyn, og det er de naturligvis interesseret i”, fortsætter Anne-Mette Elsborg, grundlægger og administrerende direktør i PJ Diesel. ”Vi har i mere end 30 år haft det mål at tilbyde markedets bedste, sikreste og grønneste maritime teknologier og udstyr. Vi er meget glade for, at producenten WR Systems i USA har tildelt os agenturet på Emsys i Danmark, Norge og Sverige, så den maritime industri her i Skandinavien har let adgang til miljørigtigt og supermoderne målingsudstyr, som er førende på området, billig i drift og nemt at bruge”, slutter Anne-Mette Elsborg.

PJ Diesel Engineering (1978) distribuerer grøn emissionsteknologi og reparerer turboladere og maskindele til olie- og gasmotorer i skibe, boreplatforme og kraftværker over hele verden.

Om Emsys®
Emsys er en laserbaseret senorteknologi udviklet til emissionsmålinger i den maritime industri af WR Systems, USA. Emsys-teknologien gør det muligt for skibsfarten og off shore industrien at leve op til IMOs miljøregulativer 2005-2015(MARPOL VI). Sensoren kan nemt monteres direkte på en til ti skorstene samtidig. Systemet kobles til skibets eksisterende IT-netværk, opsamler emissionsdata automatisk og sender informationerne online til server. Emsys-systemet viser både realtimemålinger og opretter database til kontrol af udledningshistorik. Emsys kræver ingen vedligeholdelse udover regelmæssig udskiftning af filter og er CO2neutralt i brug. Systemet lever op til nuværende og kommende IMO krav, herunder GPS sporing og daglig registrering af NOx, SOx, Co2 og partikeludledning. Emsys kan anvendes i alle slags dieselmotorer, fyr og forbrændingsanlæg på boreplatforme, container- og krydstogtsskibe.

Kontakter


Rasmus Elsborg Jensen

General Manager
PJ Diesel Engineering A/S
rej@p********** Vis...
39291*** Vis...

Emner


Energi & Miljø