PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/sennheiser-nordic-counter-strike-cup-samler-skandinaviske-gamers-11970
ad

Sennheiser Nordic Counter-Strike Cup samler skandinaviske gamers

Pressemeddelelse maj 18, 2011 PR

Med tilbagevendende Counter-Strike Cups har Sennheiser Nordic skabt et forum for afviklingen af battles i det populære spil. Adman har udviklet konceptet, der hver anden måned danner rammerne for weekendlange dyster mellem nordiske Counter-Strike entusiaster.

SennheiserNordicGaming 1

Sennheiser Nordic er omdrejningspunktet for 6 årlige Counter-Strike Cups. De tilbagekommende turneringer har i løbet af få måneder fået gamernes opmærksomhed, så der er rift om at blive en af de 25 klaner, der er plads til i hver Cup.

Da Sennheiser Nordic ledte efter nyt bureau, blev de indbudte – med udgangspunkt i et britisk loyalitetskoncept – bedt om at komme med bud på, hvordan man kunne skabe en nordisk viral kampagne med fokus på gamere.

På baggrund af research blandt gamers og programmører bød Adman ind med et alternativt, mere konkurrencebaseret koncept – og så var ”Sennheiser Counter-Strike Cup” født. Succesen skyldes blandt andet, at konceptet tager udgangspunkt i spillernes adfærd, hvor de indbyrdes kampe mellem spillerklanerne er en afgørende del af gamet.  

Martin Clante er projektleder og Partner i Adman og fortæller, at gamernes adfærd er flygtig: ”At få en gamer til at besøge dit site en enkelt gang er ikke den største udfordring i verdenen. Derimod er det straks noget andet, at få disse dybt engagerede personer til at komme igen. Ved at indføre et udslagsgivende konkurrencemoment og etablere rammerne for Cup’en og kommunikationen på gamernes præmisser, skabte vi en række incitamenter til at få spillerne til at vende tilbage og blive ambassadører for Sennheiser.” 

Administrerende direktør for Sennheiser Nordic, Steen Peitersen, er glad for at kunne give noget tilbage til miljøet: ”Gennem de seneste år har gamermiljøet for alvor taget Sennheisers produkter til sig. Derfor er det kun naturligt, at vi anerkender interessen og giver noget tilbage til miljøet. Jeg er glad for, at vi i samarbejde med Adman har udviklet sennheisernordicgaming.com til en levende udvekslingsplatform, hvor gamers hver anden måned har mulighed for at dyste mod ligesindede fra hele Skandinavien.”

Sennheiser Nordic har på baggrund af konceptets succes indgået et fast samarbejde med Adman.

Næste ”Sennheiser Counter-Strike Cup” finder sted den 21. maj 2011 og er den fjerde i rækken.

Besøg http://www.sennheisernordicgaming.com/ for mere info og tilmeldinger.

FAKTA

Adman er et Københavnsk reklamebureau med stor erfaring indenfor visuel og konceptuel kommunikation. Adman har gennem mere end et årti skabt værdi for en række private og offentlige kunder. Kundelisten tæller ud over Sennheiser Nordic blandt andet Montana, Kulturministeriet, Metropol og Advokatsamfundet.  
www.ad-man.dk

Sennheiser Nordic markedsfører højt profilerede produkter fra Sennheiser, Sennheiser Communications, Neumann, Klein+Hummel samt Apart og Rycote. Disse brands sortimentsføres blandt andet i musik- og konsum-elektronik branchen, den professionelle del af lyd branchen samt i audiologi- og aviationområderne. www.sennheisernordic.com

Kontakter


Emner


PR
ad