PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/selvf%C3%B8lgelig-skal-vi-da-p%C3%A5-skiferie-8310

Selvfølgelig skal vi da på skiferie

Pressemeddelelse november 3, 2009 Livsstil

Mens nogle rejseudbydere i skibranchen ser mørke skyer i horisonten, er optimismen hos lavprisselskabet ClickSki.com intakt

Lisbeth Merrild

”Måske er det rigtig nok, at antallet af solgte skirejser ikke helt lever op til salget sidste år. Det er i hvert fald det, der har været fremme i medierne. Det kan vi nu ikke nikke genkendende til hos ClickSki.com, for vi ligger på nuværende tidspunkt en del foran vores budget, som vel at mærke blev lagt med de optimistiske briller på.”  

Det fortæller Lisbeth Merrild, som er daglig leder af lavprisbureauet Clickski.com og fortsætter: ”Vi har ingen guideservice. Vi har ingen kataloger og rejsen skal bestilles online på internettet. Det betyder, at omkostninger kan holdes på et absolut minimum, hvilket kommer kunderne til gode i form af særdeles attraktive priser på skirejser af fornuftig kvalitet og til en lang række attraktive destinationer”.

 Billige kvalitetsrejser

 ”Uanset om vi har finanskrise eller ej, så er danskernes lyst til at stå på ski stor. Men de fleste er blevet mere prisbevidste og søger nu i endnu højere grad prisbillige skirejser, hvor man også får meget kvalitet for pengene. Det er lige præcis vores koncept. Vi går ikke på akkord med kvaliteten, men alligevel kan vi sælge vores rejser væsentligt under, hvad vores kolleger i branchen kan. Det er grunden til, at vi hvert år har kunnet se en stigning i vores salg, og i år bliver ingen undtagelse,” mener Lisbeth Merrild.  

Udover missionen om at kunne tilbyde kvalitetsrejser til lave priser, har Clickski.com også et mål om at udvikle antallet af skirejsemål år for år. Og her er den kommende sæson ingen undtagelse. Én af årets nyheder er nemlig skirejser til St. Anton, der er et af Østrigs ypperligste og mest populære rejsemål, som hvert år besøges af skigæster fra hele verden. 

Med fly til St. Anton for kun 2.799! Danmarks måske billigste skitilbud

Også rigtig mange danskere kender området, for St. Anton har igennem årtier været ét af danskernes foretrukne skirejsemål. Det har også historisk været et dyrt rejsemål, men også det rammer Clickski.com nu en pind igennem, da man har priser til St. Anton med fly t/r helt ned til 2.799 pr. person.

”Det er simpelthen priser, der aldrig er set før”. fastslår Lisbeth Merrild, der modsat mange af hendes kolleger i skirejsebranchen på alle måder ser frem mod den kommende sæson med store forventninger.

Kontakter


Emner


Livsstil