PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/scoop-serien-fremstillet-i-genanvendt-fiskenet-26487

Scoop serien fremstillet i genanvendt fiskenet

Pressemeddelelse november 20, 2020 Design Fisknet Ocean plast Værdikæder Genanvendt plast Cirkulær økonomi Havplast

I Samarbejde med firmaerne Plastix, Beologic og Dan Hill Plast er det lykkedes at fremstille Manga Streets designprodukter Scoop Planter og Scoopi Seat i plast fra genanvendt fiskenet. Det gør Scoop serien til ambassadør og markør for forandring, og for at også designprodukter i højere grad kan indgå i et loop af genbrug og genanvendelighed og allervigtigst sikrer at fiskenettene ikke ender i naturen.

Scoop Ocean made of repurposed fishnet by Manga Street v1

”Da jeg som designer af produkterne gik ind i dette projekt var det med arbejdstitlen ”Mit hjerte banker for at fjerne plast i verdenshavene. Hvad banker dit for?” udtaler Julie Storm. ”Og i den kontekst var det mit ønske at Scoop med sin ”hjerteformede” profil, kan indgå som ambassadør for forandring, i den rejse som vi alle sammen bliver nødt til at begive os ud på; nemlig at behandle vores klode, her i blandt havmiljøet, ordentligt og mere bæredygtigt, end vi gør nu.
Det er hjerteskærende at se døde havskildpadder og delfiner viklet ind i fiskenet, det er hjerteskærende at se isbjergene smelte fordi vi udleder alt, alt for meget CO2 der opvarmer atmosfæren. Og som fisken, i det store net, hvordan kan jeg som designer, overhovedet få skabt mig en stemme, i det spil, der kan råbe høj nok?”
I begyndelsen af 2019 meldte jeg mig selv og mit firma Manga Street ind i foreningen Ocean Plastic Forum, som består af virksomheder der på forskellige niveauer og ambitiøse initiativer arbejder på at forhindre og fjerne plastik fra verdenshavene.
Og i det regi, tog jeg ret hurtigt kontakt til virksomheden Plastix. Jeg ville undersøge om deres plastik, produceret af genanvendt fiskenet, kunne bruges, i denne materiale- og designmæssige transformation af vores produkter. Men det stod ret hurtigt klart at plasten ikke havde de egenskaber man har brug for ved rotationsstøbning, som er metoden for Scoop og Scoopis produktionsform. Men takket være Plastix ihærdighed i at få det til at lykkes, og deres samarbejdspartner i Belgien Beologic har vi nu opnået en sammensætning af plasten der stort set har de samme egenskaber som primær-plasten som vi normalt bruger. Og det er virkelig utrolig gode og glædelige nyheder.
”Under det her udviklingsarbejde har det hele tiden været centralt for mig at produkterne Scoop og Scoopi bi bevarede deres designmæssige værdi og stadig fremstod som highend design produkter og det synes jeg faktisk er lykkedes overraskende godt, jeg holder meget af det lidt våde look der jo passer sig til et produkt i fiskenet.”
Thomas Alstrup, Senior konsulent fra Ocean Plastic Forum udtaler ” Det giver mening på alle hylder at se, hvordan designfirmaet Manga Street ved designer Julie Storm genbruger og forvandler gamle, udtjente fiskenet til design af høj kvalitet! Brugte fiskenet, der ellers ville være endt på et deponi, eller i værste fald, som flydende spøgelsesnet i vores farvande.
Og det giver mening i forhold til den udfordring, der i 2019 fik en Maskinmesterforeningen og en række store og små virksomheder, videns institutioner, NGO’ere og designere til at gå sammen i Ocean Plastic Forum: Nemlig, en fælles ambition om at bidrage til at indsamle den plast, der allerede er endt i havet og at finde nye løsninger og teknologier, der gør det muligt at genbruge plasten, så den ikke havner i vores havmiljø igen. Og Julie Storms designs Scoop urtepotte og Scoopi Seat i oceanplast fra Manga Street er et symbol på, at det kan lade sig gøre.”
Hans Axel Kristensen, CEO og medstifter af PLASTIX udtaler: ”Det er vigtigt at vise industrien, at genbrugsmateriale af høj kvalitet faktisk kan modificeres til at passe til alle slags produkter og yderligere fremhæve fantastiske produkter, såsom Scoop, som eksemplificerer succesen for en hel værdikæde, der forenes under navnet; den nye cirkulære plastøkonomi. Det er disse typer partnerskaber, der fører til den bæredygtige fremtid, vi har brug for og ønsker. ”

Direktøren Lars Bering fra Dan Hill Plastic A/S udtaler; ”Som producent af plastemner er Dan Hill Plast stærkt interesseret i at udvide brugen af genanvendt plastmateriale, uanset hvor det kommer fra, da det er oplagt at genanvende plast i langt højere grad, end vi gør i dag. Derfor deltager vi gerne i disse projekter, hvor vi tester muligheden for at bruge genanvendte materialer i nye applikationer.
Projektet her er vigtigt, fordi det understøtter udbredelsen af genanvendt plast i produkter, som vi omgiver os med i dagligdagen og kan relatere os til.”
Fakta om materialet:
Fiskenets plasten som Scoop Ocean er lavet i stammer fra fiskenet, trawl, havne, net-producenter og plastikopsamlere globalt.
Anvendelsen af fiskenet sikrer at nettene ikke ender ude i naturen og sparer på råolieforbruget. Scoop og Scoopi produceret i denne plast kan indgå i et lukket loop hvor man bruger plasten igen og igen til nye urtepotter, puffer eller andre produkter.
Ifølge Plastix betyder brugen af fiskenet plasten at man kan reducere CO2-udledningen med op til 82% sammenlignet med primær plast.
Fakta om Manga Street og Julie Storm:
Manga Street er et designfirma der hovedsageligt beskæftiger sig med udsmykning af byrum i offentlige regi med designs af Julie Storm. Vi har distributører over det meste af verden. Manga er medlem af interesseorganisationen Ocean Plastic Forum og Plastindustriens Netværk for Genanvendelse af Plast.
Manga indkøber hvert år træer som CO2 kompensation for produktion, hos Trees for The future som tilplanter træer i sårbare områder på kloden. Projekterne skaber samtidig arbejdspladser og mulighed for dyrkning af fødevare i lokalområderne.
Julie Storm er uddannet produktdesigner fra Danmarks Design Skole og har modtaget mange internationale designpriser for sit arbejde. Julie har interesseret sig for miljø og genanvendelse i årtier og har modtaget den prestigefyldte miljøpris Green Good design award for urtepotten Scoop Light. Senest har hun modtaget prisen Good Design Award for sit børnebord Squid Table Small.
Tak til: Miljø- og Energifonden som har støttet projektet økonomisk, Allan Verner Rasmussen fra Plastix A/S, Personalet på Dan Hill Plast A/S, Beologic NV, Foreningen for Ocean Plastic Forum Thomas Alstrup, Peter Blach med flere. Og fotograf Anna-Lene Riber.

Kontakter


Emner


Design Fisknet Ocean plast Værdikæder Genanvendt plast Cirkulær økonomi Havplast