PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/schultz-information-bag-indholdet-p%C3%A5-hjemmesiden-for-fn-s-klimakonference-2009-5949

Schultz Information bag indholdet på hjemmesiden for FN’s Klimakonference 2009

Pressemeddelelse september 24, 2008 IT

Schultz Information har vundet kontrakten om at være indholdsredaktion for Danmarks værtsskabsside til FN’s Klimakonference 2009, COP15. Indholdsredaktionen skal skrive nyheder om den globale klimadebat og skabe debat på hjemmesiden. Klimakonferencen afholdes næste år fra 30. november til 11. december. Schultz Information løser opgaven for Udenrigsministeriet i samarbejde med ABJ Kommunikation.

Til Danmarks hjemmeside for FN's klimakonference 2009 er der sammensat en redaktion bestående af erfarne webredaktører fra Schultz Information, redaktionschef Nanet Poulsen (pt. redaktionschef på National Geographic Nordic) og ABJ Kommunikation. ABJ Kommunikation består af de tre freelancejournalister Morten Andersen, Marianne Bom og Rie Jerichow, der alle har mange års erfaring med nyhedsformidling og formidling af komplicerede emner.

"Vi har sammensat en indholdsredaktion, hvis faglige kompetencer er skræddersyet til opgaven", fortæller Eskil Thygesen, salg- og marketingdirektør i Schultz Information, og fortsætter: "Vi glæder os til at arbejde tæt sammen med Udenrigsministeriet om at sikre kommunikation af høj kvalitet i forbindelse med FN's klimakonference 2009".

Hjemmesiden findes nu i en midlertidig udgive og kan ses på www.cop15.dk. En ny udgave af hjemmesiden med bidrag fra Schultz Information og ABJ Kommunikation bliver tilgængelig i det nye år.

Yderligere information
Eskil Thygesen
Salg- og marketingdirektør
Direkte/mobil: +45 41 95 47 40
E-mail: [email protected]

Om Schultz Information
Schultz Information er en videnvirksomhed med knap 100 medarbejdere. Vi udvikler intelligent information, der understøtter beslutnings-og arbejdsprocesser - blandt andet hos kommuner, fagbevægelsen og private virksomheder. Med en unik kombination af tekniske, faglige og menneskelige kompetencer har vi opbygget et innovativt miljø, der står bag en række af Danmarks bedste informationsløsninger og webportaler inden for jura, uddannelse og lægemidler.

Kontakter


Eskil Thygesen

Forretningsudviklingsdirektør
Schultz Information
et@sc******** Vis...
41 95****** Vis...

Emner


IT