PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/scannet-ny-hovedsponsor-for-kif-kolding-3151

ScanNet ny hovedsponsor for KIF Kolding

Pressemeddelelse september 13, 2006 IT

De danske mestre fra KIF Kolding får ny hovedsponsor

KIF Håndbold Elite A/S har netop indgået en hovedsponsoraftale med A/S ScanNet i Kolding, der fremover betyder et tæt samarbejde mellem de to virksomheder, der på hver sit område har succes og vækst.

”Håndbold er populært i Danmark, og det er klart, at vi som en Kolding virksomhed er stolte af vores drenge, der sådan vinder mesterskaber og tegner et godt billede af vores by overalt, hvor de spiller. Derfor slog vi til, da vi fik muligheden for at træde til som hovedsponsor og også fordi der faktisk er mange lighedspunkter mellem ScanNet og KIF: Vi præsterer resultater, og vi vinder!”, fortæller Kenneth Madsen, der er den ene af de tre ejere af ScanNet.

For bestyrelsen i KIF Håndbold Elite A/S er det meget tilfredsstillende, at det er en lokal virksomhed, der står som hovedsponsor. Direktør for KIF Håndbold Elite A/S, Jens Boesen, fortæller: ”Vi har en stor opbakning i lokalområdet, og det er godt for os, at vores hovedsponsor er en Kolding baseret virksomhed. Vi får en god samarbejdspartner i ScanNet, for de tænker på samme måde, som vi gør. Det tegner rigtig godt for udviklingen af herrehåndbold i Kolding”.

A/S ScanNet blev etableret i 1996 af fire unge mænd med en vision og siden er virksomheden vokset til knap 60 ansatte og til at være en af de største udbydere af internetbaserede ydelser i Skandinavien. Produktpaletten spænder i dag lige fra webhoteller, CMS og mailsystemer over E-handelsløsninger til komplette driftsløsninger af servere og de såkaldte hostede løsninger som Microsoft Office og Exchange. Via søsterselskaber tilbyder ScanNet ligeledes integration mellem økonomisystemer og store E-handelsløsninger.


Yderligere oplysninger kan fås hos direktør Jens Boesen, KIF Håndbold Elite A/S på telefon 7552 0880 eller hos direktør Kenneth Madsen, A/S ScanNet på telefon 75 53 35 00.  

Kontakter


Emner


IT