Sargo bliver officiel servicepartner for Ekoenergetyka: Skal sikre drift og support af DC-ladeinfrastruktur i Danmark
Pressemeddelelse maj 28, 2025 Servicepartner E-Mobility Nyt partnerskab Certificeret DC-Servicepartner Landsdækkende ServiceSargo har indgået et nyt strategisk partnerskab med den europæiske ladeproducent Ekoenergetyka og får fremover ansvaret for drift, support og vedligeholdelse af deres DC-ladeinfrastruktur i Danmark
I denne uge deltager nøglepersoner fra Sargo – herunder CCO, COO, servicechef, teamleder og fem teknikere – i et intensivt certificeringsforløb på Ekoenergetykas træningscenter i Zielona Góra, Polen. Her får de specialiseret træning i virksomhedens avancerede DC-teknologi. Certificeringen markerer starten på det officielle samarbejde, hvor Sargo bliver en del af Ekoenergetykas betroede netværk af servicepartnere.
"Vi er stolte over at blive udpeget som officiel servicepartner for Ekoenergetyka i Danmark. Det er et stærkt skulderklap og en bekræftelse på den tekniske kapacitet og driftsmæssige styrke, vi har opbygget i Sargo. Vi glæder os til at levere lokal, ansvarlig og professionel service til DC-infrastruktur i hele landet," siger Jan Sachmann, CCO hos Sargo.
Som officiel servicepartner får Sargo ansvaret for installation, teknisk support og vedligeholdelse af Ekoenergetykas ladestandere i Danmark. Målet er at sikre høj oppetid og stabil drift for danske operatører, flådeejere og ladeudbydere.
"Når vi vælger en servicepartner i et nyt marked, kigger vi ikke kun på tekniske kompetencer – vi ser efter pålidelighed, erfaring og en fælles forståelse for kvalitet. Sargo skilte sig ud med en stærk teknisk ballast, en etableret servicekultur og dokumenteret erfaring med ladeinfrastruktur. Vi er overbeviste om, at samarbejdet vil sikre vores danske kunder den høje grad af lokal support, de forventer fra Ekoenergetyka,"udtaler Benjamin Seerup, Key Account Manager, E-Mobility hos Ekoenergetyka.
Om Sargo
Sargo er en dansk producent og servicepartner inden for E-Mobility. Vi udvikler AC-ladebokse og servicerer AC- og DC-lade løsninger – med fokus på kvalitet, ansvarlighed og lang levetid. Vi bygger på mere end 80 års erfaring indenfor energi- og transportsektoren fra Hamag A/S. Læs mere: www.sargo.dk
Om Ekoenergetyka
Ekoenergetyka er en af Europas førende producenter af højeffektive DC-ladeløsninger og er til stede i mere end 40 lande. Partnerskabet med Sargo styrker producentens danske tilstedeværelse og giver kunderne adgang til hurtig, certificeret og lokal service.
Kontakter
Elna Guldberg
Marketingkoordinator Hamag A/S og Sargo A/SSargo A/S
✉ eg@ha****** Vis...
☎ 20428*** Vis...
http://www.sargo.dk
Christian Gade Kjærgaard
COOSargo A/S
✉ cgk@s******* Vis...
☎ +45 4******* Vis...
http://www.sargo.dk
Emner
Servicepartner E-Mobility Nyt partnerskab Certificeret DC-Servicepartner Landsdækkende Service
Hent | 1,12 MB | 1534 x 2048 | .jpg
Hent | 1,17 MB | 1534 x 2048 | .jpg
Hent | 2,41 MB | 4603 x 6905 | .jpg
Hent | 0,2 MB | .zip
Hent | 26,24 MB | .zip
Hent | 0,47 MB | .zip