Sammen sikrer vi strømmen
Pressemeddelelse maj 9, 2006 ErhvervEn ufattelig stor del af vores kommunikation og databehandling foregår i dag via IT. Og derfor er vi afhængige af strøm for at vores kommunikation ikke bryder sammen eller vigtige data går tabt. Teknikentreprenørfirmaet Glenco har indgået et stærkt samarbejde med Eaton Powerware, som sikrer strømforsyningen - lige fra det lille kontor til enorme edb-systemer.
- En af verdens førende leverandører af strømkvalitets- og overvågningssystemer er firmaet Eaton Powersupply, fortæller overmontør hos Glenco Martin Holgersen. Og samarbejdet med Glenco går ud på, at Eaton Powerware leverer hardwaren og Glenco sørger for installering, kabelføring, tilslutning og service. Et UPS-anlæg kan leveres til såvel hjemmecomputeren som til den store virksomhed - og selve enheden kan variere i størrelsen fra en skotøjsæske til en bil, fortæller Martin Holgersen.
- En meget vigtig del af arbejdet - både fra vores side og fra Eaton Powerwares - er at rådgive kunden professionelt. Hvad er kundens behov her og nu - og hvordan ser det ud om fem til otte år for at sikre den rigtige løsning på langt sigt?
NeuroSearch fremtidssikres
Netop nu er Glenco og Eaton Powerware i gang med at opdatere UPS'en i medicinalvirksomheden NeroSearch i Ballerup. NeuroSearch forsker i og udvikler medicin bl.a. til sygdomme i centralnervesystemet, og i sådan en type virksomhed er centralnervesystemet IT, så det er utroligt vigtigt, at strømkvaliteten er i orden og konstant. Det klarer Glenco og Eaton Powerware.
Yderligere informationer kan fås hos overmontør Martin Holgersen på telefon 46 33 80 82. E-mail: [email protected]
Teknikentreprenørfirmaet Glenco A/S, med hovedsæde i Hvidovre og 12 afdelinger landet over, leverer og servicerer alle former for tekniske installationer, for eksempel el, VVS, sprinkler, ventilation, køling, automation og tele/data der bruges til og af mennesker. Desuden leverer Glenco Total Teknisk Service 24 timer i døgnet året rundt. Det har firmaet gjort i næsten 40 år, og virksomheden har i dag flere end 8.000 servicekunder.
Glenco A/S tilbyder også rådgivning for eksempel om energibesparende tiltag og optimale løsninger vedrørende dagligt vedligehold.
Billedtekst:
Overmontør hos Glenco Martin Holgersen sammen med den store UPS hos NeuroSearch i Ballerup.
Kontakter
Emner
Erhverv