PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/sammen-om-mere-b%C3%A6redygtige-rejser-26200
ad

Sammen om mere bæredygtige rejser

Pressemeddelelse februar 24, 2020 Vagabond rejsemagasin Bæredygtighed Bæredygtige rejser Konkurrencer Kvalitetsrejser Guide til bæredygtige rejser

I denne uge lancerer rejsemagasinet Vagabond en kampagne, der skal hjælpe danskerne med at inspirere hinanden til at tænke bæredygtighed ind i deres rejser. Samtidig udgiver Vagabond en omfattende guide med konkrete tips og forslag til den bæredygtige rejse.

Christian Adamsen portræt
"Denne kampagne vil give et godt pejlemærke for, hvilke typer af bæredygtige rejser danskerne reelt er interesserede i, og den viden vil kunne inspirere hele rejsebranchen til udvikling af mere bæredygtige rejser fremover”, siger Christian Adamsen, ansvarshavende redaktør på Rejsemagasinet Vagabond.

Bæredygtighed er et fælles ansvar. En udfordring, som kræver, at alle deltager i løsningen. Også når man rejser. Rejsemagasinet Vagabond har derfor udgivet en 52 siders guide med enkle og brugbare tips til alt det, den rejsende selv kan gøre for at bidrage til en mere bæredygtig rejse. Guiden, der kan downloades gratis fra Vagabonds hjemmeside, spænder vidt og kommer ind på blandt andet emner som transport og selve opholdet, på natur- og kulturforståelse og på turismens enorme indflydelse på afskaffelse af fattigdom i mange dele af verden.

Fra ord til handling: Vind en bæredygtig drømmerejse

Samtidig med udgivelsen af guiden opfordrer Vagabond alle rejseglade til at engagere sig aktivt i udvikling af bæredygtige rejser. Med kampagnen ”Sammen om mere bæredygtige rejser - fra ord til handling”, som søsættes med annoncer i dagbladene i  februar, inviterer Vagabond danskerne til at komme med ny inspiration til rejsebranchen ved at give deres konkrete bud på en bæredygtig drømmerejse i kategorierne ”Nordeuropa”, ”Europa” eller ”oversøisk rejsemål”.

Hvert rejseforslag skal opfylde en række kriterier og skal blandt andet imødekomme flest mulige af FN´s 17 Verdensmål for bæredygtighed.

Forslagene bedømmes af specialister i bæredygtige rejser samt af førende aktører i rejsebranchen, og det bedste forslag inden for hver kategori belønnes med en - bæredygtig - rejse for to personer til en valgfri destination.

De 10 bedste rejseforslag inden for hver kategori sendes herefter til afstemning blandt alle danskere, og alle som afgiver deres stemme, deltager i konkurrencen om at vinde en rejse for to personer til den rejse de har stemt på.

”Det allermest klimavenlige er naturligvis at blive hjemme, men mennesker har altid haft udlængsel og henter stor inspiration hjem fra mødet med andre kulturer og omgivelser. Så lader vi omtanken drive os i stedet for frygten og ferien i egen baghave, kan vi få stillet rejselysten, uden at det påvirker FN’s verdensmål negativt. Denne kampagne vil give os et pejlemærke for, hvilke typer af bæredygtige rejser danskerne reelt er interesserede i, og den viden vil kunne inspirere hele rejsebranchen til udvikling af mere bæredygtige rejser fremover”, siger Christian Adamsen, ansvarshavende redaktør for Rejsemagasinet Vagabond.

Vagabond vil også fremover have stort fokus på de globale udfordringer med bæredygtighed og vil løbende udgive nye opdaterede udgaver af guiden til den bæredygtige rejse. Og i resten af 2020 vil der løbende blive uploadet reportager på Vagabonds hjemmeside, hvor man kan få mere at vide om, hvordan turismen reelt påvirker miljø, samfund og kultur i andre dele af verden.

Kampagnen for mere bæredygtige rejser er støttet af 20 virksomheder inden for turist- og rejsebranchen, der alle er i gang med tiltag, der vil øge bæredygtigheden inden for deres respektive felter.

Læs mere om konkurrencen og tidsfrister eller download guiden om den bæredygtige rejse på: www.vagabond.info/bæredygtighed

Vagabond har siden 1994 udgivet rejsemagasiner med vægt på kvalitet, viden og inspiration. Vi benytter de bedste journalister og nogle af verdens førende fotografer, som skriver artikler fra nær og fjern og om alle former for rejser.

Vagabond står også bag Rejsemessen for Kvalitetsrejser, som vi har arrangeret siden 2004.

Kontakter


Christian Adamsen

Ansvarshavende redaktør
Rejsemagasinet Vagabond ApS
Adams**************** Vis...
2214**** Vis...

Emner


Vagabond rejsemagasin Bæredygtighed Bæredygtige rejser Konkurrencer Kvalitetsrejser Guide til bæredygtige rejser




Christian Adamsen portræt
"Denne kampagne vil give et godt pejlemærke for, hvilke typer af bæredygtige rejser danskerne reelt er interesserede i, og den viden vil kunne inspirere hele rejsebranchen til udvikling af mere bæredygtige rejser fremover”, siger Christian Adamsen, ansvarshavende redaktør på Rejsemagasinet Vagabond.
Hent | 3,23 MB | 3776 x 2520 | .JPG

Zip og hent alle filer
ad