PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/salling-satser-stort-p%C3%A5-julen-i-aalborg-12597

Salling satser stort på julen i Aalborg

Pressemeddelelse oktober 27, 2011 Familie

På søndag udsendes det største julekatalog i Sallings 105-årige historie.

Christiane Schaumburg-Müller

Julekataloget har altid været omdrejningspunktet for Sallings store julesalg, og i år er alle sejl sat for at starte julehandelen med et ordentligt brag. Julekataloget er på hele 332 sider fyldt med nøje udvalgte julegaveidéer - og distribueres fra Skagen i Nord til Horsens i syd. Og ingen ringere end den gudeskønne, danske topmodel Helena Christensen pryder forsiden af julekataloget.

Søndag d. 30. oktober kl. 10.00 skydes julen i gang med det helt store set-up i Salling. 

Den røde løber rulles ud, der serveres kaffe og rundstykker til alle kunder. Årets julevindue bliver præsenteret, og alle kunder som kommer mellem kl. 10.00 og 12.00 får mulighed for at deltage i konkurrencer med præmier for i alt 40.000 kr. 

Senere vil topmodeller præsentere alt det flotte julelingeri på et stort lingerishow. 

Senere på dagen kan opleves den kendte „Vild med dans“ værtinde Christiane Schaumburg-Müller, som fra scenen afslører sin egen ønskeliste, som hun har sammensat ud fra Sallings julekatalog. 

Christiane er også kendt fra Tv-serien „2900 Happiness“, „Zulu Kvæg-ræs“ og „Live fra Bremen“. Kunderne får mulighed for at vinde alle Christianes julegaveønsker.  

På dagen vil der endvidere være musik fra flygel, udskænkning af liflig Asti for de voksne og sjov og ballade for børnene. 

Velkommen til et kæmpe Julebrag..! 

For mere information er I meget velkomne til at kontakte undertegnede. 

Nøjagtigt program for dagen vedlægges.

Kontakter


Emner


Familie