PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/salg-af-planter-p%C3%A5-nettet-var-en-d%C3%B8dssejler-15246

Salg af planter på nettet var en dødssejler

Pressemeddelelse marts 5, 2013 Hus og Have

Da Bjarne Schou Andersen for ti år siden begyndte at sælge planter på internettet, rystede folk på hovedet. Ingen troede på, at det kunne lade sig gøre, men nu fejrer Plantetorvet.dk ti års jubilæum.

Bjarne Schou Andersen Fro

- Jeg synes selv, at det med at sælge planter på nettet var en fremragende idé. Men generelt var der ikke nogen, der troede på, at planter kunne sælges online, fordi det var et produkt kunderne var vant til at kunne røre, forklarer Bjarne Schou Andersen, der er indehaver af Plantertorvet.dk, som har hovedsæde i Hinnerup.

Da han sagde sit job op og begav sig ud i internet-eventyret i 2003, var han en af de få, der troede på, at planter kunne sælges online. Netop nu fejrer han 10 års jubilæum, og i dag er virksomheden en succes med en database på over 50.000 kunder og med et af Danmarks største udvalg af planter.

Større sortiment

Men det har ikke altid været lige nemt. I begyndelsen stod Bjarne Schou Andersen for alting selv, hvor han arbejdede hjemmefra på gården tæt ved Ry.

- Jeg var ene mand om alt, både pakkeri, indkøb, salg og udkørsel. Men jeg har hele tiden set fordelene ved at handle over nettet, fordi vi kunne tilbyde et meget større og bredere sortiment end vores konkurrenter, fortæller Bjarne Schou Andersen. I dag har plantetorvet.dk 3-15 ansatte afhængig af sæsonen.

 Havepassion på Facebook

Med sin baggrund som jordbrugsteknolog har Bjarne Schou Andersen altid haft en stor passion for haven. Som en del af forretningskonceptet har han derfor altid troet på værdien af at dele sin faglige viden med sine kunder. Derfor er Plantetorvet.dk rykket ind på de sociale medier med en tilstedeværelse på både Google Plus og Facebook.

- Det handler om, at vi gerne vil være, hvor vores kunder er. Folk med passion for haven deler deres interesse med hinanden på Facebook, så det er helt naturligt for os også at være der og tale med vores kunder om vores fælles interesse. De kan stille os spørgsmål og få hurtigt svar.

 Fra ordre til levering

Medarbejderne på Plantetorvet.dk tager på havemesser og finder de bedste danske og udenlandske leverandører, ligesom de følger med i, hvad der er det seneste nye til haven.

- Mange ved jo ikke hvad det er der sker, men når en kunde har bestilt en vare, bliver den bestilt hos leverandøren. Når ordren så kommer til os, sikrer vi os, at planterne er friske og sunde, inden de bliver pakket forsvarligt og leveret lige til kundens dør.

Fototekst

Bjarne Schou Andersen bruger ikke kun arbejdstiden ved sin computer. Her ses han på trucken i lagerhallen, hvor planteordrene bliver pakket.

Faktaboks: 


Emner


Hus og Have