PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/s%C3%B8de-stunder-i-k%C3%B8kkenet-6214

Søde stunder i køkkenet

Pressemeddelelse november 14, 2008 Livsstil

En weekend kan være temmelig lang at komme igennem, hvis vejret byder på regn og rusk eller snestorm, og man er nødt til at være inden døre. Heldigvis kan sådan en weekend vendes til noget positivt, for det giver mulighed for at være sammen som familie – og hvorfor ikke være sammen i dét man kalder for husets hjerte; nemlig køkkenet? Brug det kedelige vejr til at skabe en hyggelig bagedag med børnene.

MorogdatterBager

Børn i alle aldre kan være med i køkkenet; det gælder bare om at finde en opgave, der passer til barnets alder og får barnet til at føle sig som en del af fællesskabet. Helt små børn kan eksempelvis være med til at finde ting frem til at bage med, sætte dem på plads igen, trille dej til boller, pynte kagen eller slikke skålen med glasur helt ren inden opvasken.

Hvis der er flere børn, der skal deles om opgaverne, kan kagedejen kommes i muffinforme, så der bliver flere små kager, der skal pyntes. Muffinforme af papir kan godt være svære for børn at fylde, fordi de nemt klapper sammen - her er muffinforme af silikone mere egnede. Hos Imerco kan du købe små muffinforme af silikone fra Cook & Baker i de flotteste glade farver, som appellerer til børn. Cook & Baker er Imercos eget mærke indenfor køkkenet. Her kan du få produkter i en høj kvalitet og til en rimelig pris uden at skulle gå på kompromis med design og funktionalitet. For eksempel er Cook & Baker's muffinforme lavet i en ekstra kraftig kvalitet, der sikrer en god stabilitet, ved siden af silikonens fleksibilitet og lethed. Blandt Cook & Baker's udvalg af silikoneforme findes også nogle fine røde hjerteformede muffinforme, til når kagerne skal tage sig ekstra fine ud.

En hyggedag med julebag
Nu hvor julen står for døren, kan julebageriet også sagtens laves til et hyggeligt og sjovt familieprojekt for far, mor og børn. Man kan for eksempel lave en "julesmåkage-fabrik" med børnene og lade pebernøddeproduktionen være et slags samlebåndsarbejde, hvor én ruller dejen i pølser, én skærer pølsen i små stykker, én triller stykkerne til kugler og én sætter kuglerne på bageplade. Der kan nemt gå sport i, hvor hurtigt det kan gøres.

En anden klassisk julesmåkage er jødekagen, som med sin duft og smag af kanel må siges at være indbegrebet af jul. Hvis jødekagerne stikkes ud i forskellige motiver, bliver de ekstra interessante at lave og spise. I Cook & Baker's bageserie findes også nogle udstiksforme i rustfrit stål. Der er mange forskellige motiver at vælge i mellem; blandt andet en engel, et grantræ og en snemand. Prøv eventuelt at bage nogle af småkagerne uden æg og kanelsukker på, så kan børnene pynte dem med forskellige farver glasur og for eksempel lave et lille grønt grantræ med julepynt på.

  

Jødekager
(ca. 50 stk.)

Dej:
250 g hvedemel
100 g sukker
½ tsk hjortetaksalt
200 g koldt smør

Pynt:
1 sammenpisket æg (evt. pasteuriseret)
kanelsukker

Metode:
Mel, sukker og hjortetaksalt blandes i en skål. Smørret skæres i mindre stykker og smuldres i melblandingen til den ligner revet ost. Ælt dejen let sammen. Lad dejen hvile nogle timer i køleskabet, så er den nemmere at arbejde med. Rul dejen tyndt ud på et meldrysset bord og stik kagerne ud med udstiksforme. Sæt kagerne på en plade med bagepapir og pensl kagerne med det sammenpiskede æg. Drys med kanelsukker og bag kagerne i 6-7 min. ved 200 grader øverst i ovnen. Lad småkagerne køle af, før de kommes på dåse.

Få mere information om Cook & Baker på http://www.imerco.dk/

Emner


Livsstil