PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/s%C3%A5dan-sikres-din-computer-mod-spyware-1361

Sådan sikres din computer mod Spyware

Pressemeddelelse maj 18, 2005 IT

Prisbelønnet program stopper effektivt spion-softwareog andre uønskede programmer.

Box shot spy sweeper
IT-virksomheden Webroot offentliggjorde i begyndelsen af maj antispyware-branchens første tilbundsgående rapport om spionprogrammer. Den giver et godt overblik og en grundig analyse af virkningen af spyware, adware og andet uønsket software på virksomheders og private computere.

Rapporten afslører også et stærkt øget antal af private computere inficeret af nogle af de typer af spyware og ondsindede programmer, som er mest skadelige samt et stigende antal websider som bevidst indeholder spyware. I første kvartal af 2005 blev der på 88 % af de private computere, der blev skannet med Spy Audit fundet uønskede programmer (trojanske heste, systemovervågning, cookie eller adware).

Research der ligger til grund for rapporten indikerer også at spyware pop-ups, hijacking, omdirigering af søgninger, brug af host file og DNS-angreb giver bagmændene bag de ondsindede programmer en fortjeneste på ca. 12 milliarder kr. om året.

Prisbelønnet program sikrer PC én
Alle private og virksomheder kan via Webroot´s Spy Audit gratis skanne PC'er og identificere eventuelle Spyware. Herefter kan disse spionprogrammer nemt fjernes ved hjælp af programmet Spy Sweeper, som for 3. år i træk blev kåret af det anerkendte engelske computermagasin PC Magazine som ”Editors Choice”. Og herhjemme udvalgte PC World i april i år Spy Sweeper som ”Bedst i Test

-Også private bør på grund af risikoen for at andre opsnapper kodeord eller får adgang til personlige oplysninger beskytte deres computer med et program, der fjerner antispyware. Microsoft vurderer, at hvert tredje computernedbrud skyldes spionpro-grammer. Private tænker ikke over, at når deres computer bliver langsommere eller der sker ting, som normalt ikke hænder, skyldes det ofte spyware. Det er ikke tilstrækkeligt at have et antivirus-program. Det kan ikke fjerne spyware virus og spyware er to vidt forskellige ting,” siger Thomas Guldbek fra ISDS.

Spyware kommer typisk ind på computeren ved hjælp af anden software, download af lyd- og billedfiler, pop-up reklamer eller spil . De mest ondsindede spionprogrammer opsnapper kode-ord og tasteanslag, som derefter kan bruges til at få adgang til alle oplysninger på computeren.

Spy Sweeper koster kr. 249 og fås hos førende computerkæder.

Yderligere info fås hos Thomas Guldbek, ISDS A/S på tlf. 7022 1819 eller www.isds.dk

Kontakter


Emner


IT