PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/s%C3%A5dan-sikrer-boligejere-sig-mod-kartelaftaler-15284

Sådan sikrer boligejere sig mod kartelaftaler

Pressemeddelelse marts 8, 2013 Byggeri

Kartelaftaler er et kendt begreb i byggebranchen, hvor håndværkerfirmaer i fællesskab går sammen om at skrue prisen op. Sammenslutningen betyder, at bygherre betaler overpris for opgaver, der ville være billigere uden de omdiskuterede kartelaftaler. Men faktisk kan boligejere undgå de opskruede priser ved at benytte en af de mange byggeportaler på nettet, hvor man får tre tilbud fra uafhængige leverandører, der ikke har kendskab til hinanden.

Overbetaling og for høje priser. Det er typisk konsekvensen af kartelaftaler i byggebranchen, hvor håndværkerfirmaer har indgået interne aftaler om bestemte priser, der skal sikre en overpris for det udførte arbejde. Ofte kan man som boligejer ikke stille noget op, da prisen er den samme hos de pågældende firmaer.

Undgår kartel-fælden
Men et voksende udbud af byggeportaler på nettet har gjort det muligt, at man som boligejer ikke havner i kartel-fælden og indgår aftaler med håndværkerfirmaer, der har skruet priserne i vejret. Konceptet med byggeportalerne er, at boligejere sender deres byggeopgave ind til en af byggeportalerne på nettet. Byggeportalen modtager opgaven og formidler den videre til tre af portalens samarbejdspartnere.

”I dag sender mange boligejere deres byggeopgaver i udbud på nettet frem for at slå op i telefonbogen. Det er nemt og man slipper for besværet. Men den helt store fordel er, at man undgår risikoen ved at havne i kartel-fælden, da opgaven bliver sendt videre til leverandører, der med sikkerhed ikke samarbejder. Dermed er man som boligejer sikker på ikke at betale overpris for sin opgave,” siger kommunikationschef hos 3byggetilbud.dk Michael Müller.

Uafhængige tilbud
3byggetilbud.dk er en af de mange formidlere af byggeopgaver, og firmaet samarbejder med mere end 1.000 leverandører i Danmark. Konceptet går i sin enkelthed ud på, at boligejere sender deres opgave ind til byggeportalen, hvorefter opgaven sendes videre til tre udvalgte leverandører, der er i stand til at varetage opgaven.

”Hele idéen med byggeportaler på nettet er, at man som boligejer skal have tre byggetilbud, uafhængige af hinanden, hvor leverandører ikke kender hinanden, og dermed undgår man de omdiskuterede kartelaftaler.”

Emner


Byggeri