PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/s%C3%A5dan-kommer-du-t%C3%B8jspild-til-livs-22628

Sådan kommer du tøjspild til livs

Pressemeddelelse juni 2, 2016 Unikt koncept Sådan undgår du tøjspild Forny garderoben Skån miljøet Bæredygtighed Way to renew Forny din garderobe Danskernes nye klæder Waytorenew.com Kom tøjspild til livs Formindsk tøjspild

Nyt online koncept, 
som skal revolutionere danskernes måde at tænke genbrug på!

Vi præsenterer et helt unikt koncept, som skal vende op og ned på danskernes måde at tænke bæredygtighed og genbrug af tøj på. Konceptet hedder Way To Renew, og udspiller sig på waytorenew.com som gik live d. 1. juni 2016. Iværksætterne bag Way To Renew er Ebru Topal og Alexander Stricker. Virksomhedens kreative team består lige nu af 4 professionelle designere og skræddere, som er med til at forandre, reparere og udsmykke danskernes aflagte og slidte tøj. Vi skal til at undgå det store tøjspild, som vi finder i samfundet. Vi skal stoppe med at smide tøj ud, når der er et hul på knæet. Vi skal tage brudekjolen ud af skabet og skabe noget nyt ud af den - lad os sige en dåbskjole. Vi skaber nyt ud af gammelt - og det er sådan, vi skal tænke i fremtiden. Samtidig med at det skal være sjovt for forbrugeren, da du som kunde kan få dit tøj fuldstændig, som du ønsker det, mener ejerne. Så hvis du samtidig også altid har drømt om at designe dine egne bukser, så er muligheden her nu.

Virksomhedens slogan er klart: “Good clothes are like old friends”. Vi finder relationerne i tøjet fra festlige lejligheder og minder, som tøjet skaber. Hvorfor ikke beholde denne relation, og samtidig skabe noget nyt? Idéen om at en mors brudekjole ikke hænger, og samler støv i skabet, men rent faktisk laves om til en dåbskjole/konfirmationskjole til det barn, som parret nu har fået. Relationen findes i kjolen og det er hvad der driver stifterne af konceptet.

Fra aflagt tøj til egen børnetøjskollektion
Hvis du også er en af dem, som ikke kun har én bluse i skabet, som du ikke længere bruger, så giver konceptet dig en unik mulighed. Det kan nemlig lade sig gøre at omsy og forandre “bunker” af aflagt tøj til forskellige børnetøj dele. Du kan få designet din egen lille kollektion, eller sætte kryds ved feltet “Freestyle”, som lader designeren og skrædderen bestemme, hvad der skal komme ud af dine tøjdele.
Det er bæredygtig genbrug på en helt ny og moderne måde.

Aldrig set før
Et lignende koncept er ikke set før i Danmark eller resten af verden. Virksomheden har derfor også allieret sig med diverse rådgivere, for at kunne ekspandere til flere lande i løbet af kort tid. Koncepter med at bytte og leje tøj har der været lidt tale om, men denne gang forbliver dit kære tøj i familien.

Problemstillingen fylder i samfundet
De mange tons tøj som vi, blot i Danmark, smider ud har rundt regnet stadig 80% af sin levetid tilbage. Det kan altså derfor betale sig, både for miljøet og for pengepungens skyld, at reparere og fornye tøj fremfor altid at købe nyt.
Derudover har selvsamme problemstilling fået opmærksomhed bl.a. igennem Røde Kors og TV2’s “Smid tøjet Danmark” kampagne.
(kilde: https://taenk.dk/test-og-forbrugerliv/mad-og-indkoeb/toejforbrug-koster-miljoeet-3-milliarder-kroner-om-aaret)

Tidligere miljøminister, Kirsten Brosbøl fra Socialdemokratiet, har tidligere nævnt at hun ønsker netop at komme denne problemstilling til livs. Hun ønsker at modebranchen tænker i nye og bæredygtige løsninger, som gør at tøjet holder længere og har nemmere ved at blive genbrugt.
(kilde: https://www.dr.dk/nyheder/kultur/modeuge-miljoeminister-vil-forlaenge-toejets-levetid)

Så meget påvirker tøjspild miljøet
Når vi smider tøj væk, som stadig har omkring 80% af sin levetid tilbage, smider vi samtidig de ressourcer ud, som ellers kunne være benyttet igen. F.eks. så forbruger 1 kilo færdigt tekstil i gennemsnit 1 kilo kemikalier og 350 liter vand. Dette ene kilo udleder samtidig 15 kilo CO2. Ved at genbruge det samme stof og det samme tøj, sparer vi miljøet for disse miljømæssige ressourcer.
(kilde: https://taenk.dk/test-og-forbrugerliv/mad-og-indkoeb/toejforbrug-koster-miljoeet-3-milliarder-kroner-om-aaret)

Konceptet fungerer således:
Når du bestiller en Renew, som virksomheden kalder selve bestillingen af en fornyelse, sendes der en DRIVER/chauffør ud for at afhente din beklædningsdel, indenfor Storkøbenhavn hvor virksomheden i første omgang opererer. Her får virksomhedens egne designere og skræddere tøjet i hænderne og begynder straks på det arbejde, som du har beskrevet igennem tilvalg på hjemmesiden. Efter cirka 48 timer er tøjet færdigt, og virksomheden sender en DRIVER ud til dig igen.
Du skal altså som kunde ikke røre en finger.
Som sidenote kan nævnes, at der er planer om udvidelse til resten af Danmark, samt flere lande indenfor kort tid.


Tusind tak for din opmærksomhed på denne pressemeddelelse.
For yderligere informationer henviser vi til websitet waytorenew.com, samt artiklen, som er vedhæftet. Naturligvis er vi også på nedenstående kontaktinformationer:

Alexander Stricker:
Email: [email protected]
Tlf.: 40 54 95 52

Ebru Topal:
Email: [email protected]
Tlf.: 28 30 52 36

Illustrationer mv. er vedhæftet i denne pressemeddelelse. Derudover kan alt frit benyttes fra websitet waytorenew.com.

Mere om iværksætterne
Alexander Stricker er født og opvokset i Vejle. Han flyttede i 2009 til København for at starte sin nye tilværelse som iværksætter. Han kommer ud af en familie hvor størstedelen er selvstændigt erhvervsdrivende. Alexander er altså opvokset i et miljø, som fra starten drev ham mod iværksætteri. I 2013 mødte han Ebru Topal, som er hans nuværende erhvervspartner og medejer af virksomheden Way To Renew.
Ebru Topal er født og opvokset i København. Med en serviceøkonomisk baggrund, og en masse erhvervserfaring med HR og management, har Ebru i lang tid haft kursen rettet mod en selvstændig hverdag. Denne blev realiseret i 2014.
De to mødte hinanden under uddannelsen Professionsbachelor i Innovation & Entrepreneurship på Copenhagen Business Academy i Lyngy. Der gik ikke længe før begge ejere sad og sparrede idéer og samfundsmæssige problemer med hinanden. Inden længe havde de startet deres virksomhed i 2014.

Kontakter


Emner


Unikt koncept Sådan undgår du tøjspild Forny garderoben Skån miljøet Bæredygtighed Way to renew Forny din garderobe Danskernes nye klæder Waytorenew.com Kom tøjspild til livs Formindsk tøjspild