PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/s%C3%A5dan-f%C3%A5r-du-det-bedste-ud-af-dine-tulipanl%C3%B8g-24286

Sådan får du det bedste ud af dine tulipanløg

Pressemeddelelse januar 24, 2018 Tulipanløg Blomster Blomster online

I dette indlæg kan du læse om, hvordan man skal plante og tage sig af tulipanløg for at få det bedst mulige resultat. Derudover kan du blive klogere på, hvordan tulipanløgene skal opbevares, vandes, gødes og meget mere.

Tulip 1122249 960 720

Hvordan planter man tulipanerne?

Inden man planter tulipanløgene, er det essentielt, at man har fundet den rette placering og har fået skabt den rette jordbund. Størstedelen af tulipaner kan tåle fuld sol, halvskygge og skygge, men de klarer sig bedst i halvskygge. For at blomstre optimalt har de brug for en del sol, men for meget sol kan også være skadende og være med til at gøre blomstringsperioden kortere. Hvis man har muligheden for det, er halvskygge altså at foretrække. Man skal ydermere være opmærksom på ikke at placere tulipanerne et udsat sted, hvor de kan risikere at knække grundet hårde vejrforhold.

Tulipanløg kan plantes i både bede og krukker. Ligesom de fleste andre slags blomster gør tulipaner sig bedst i grupper, derfor kan man med fordel sætte minimum fem og maximum ti tulipanløg sammen. Når man har fundet placeringen, skal man sikrer sig at jordkvaliteten er i orden. Det bedste tidspunkt på året at plante tulipanløg er om efteråret. Her er jorden nemlig lun grundet sommerens varme, men stadig fugtig grundet nedbøret på denne tid af året. Omstendighederne skaber de optimale betingelser for tulipanløgene, og gør til og med jorden nemmere at arbejde med.

Det er bedst at sætte løgene så tidligt om efteråret som muligt, da løgets tid i jorden kan påvirke blomstringen. Længere tid i jorden giver en rigere blomstring. Derudover gælder det også, at jo før løgene bliver plantet, jo før vil de komme op af jorden om foråret. Jo længere tid de ligger i et skab eller lignende, jo ringere kvalitet bliver de også. Hvis man ikke har mulighed for at plante tulipanløgene lige med det samme, bør man opbevare dem et tørt, mørkt og køligt sted. Hvis løgene opbevares i en lukket fugtig pose, rådner de hurtigt. Køber man blomster online er det altid vigtigt at være opmærksom på, at forhandleren har styr opbevaringen af blomsterløgene, så de ikke er dårlige, når man modtager dem.  

Selve plantningsproceduren

Den bedste måde at sætte tulipanløgene i jorden på lyder som følgende:

  • Først graves et hul. Hullet skal være tre gange så dybt som løgets længde fra bund til spids. 
  • Tulipanløget placeres i hullet. Spidsen skal vende opad. 
  • Når planteløget er placeret, dækkes plantehullet til med jord og vand.
  • Vandet trækker gradvist ned, hvilket betyder at man skal tilføre mere jord.
  • Tryk den pålagte jord fast med hænderne. 
  • I foråret vil blomstrene sprine ud.

Hvis man ønsker at tulipanerne skal blomstre samtidigt, skal løgene placeres i samme dybde. Placeres løgene dybt tager tulipanerne længere tid på at komme op, og vil derfor have en mere eksplosiv bmlostring.

Vandning og gødning af tulipaner

Tulipanerne kan som sagt ikke tåle store mængder vand, derfor er det vigtigt, at man holder vandingen på et minimum. I Danmark skal tulipaner kun vandes i meget tørre perioder, da de får den vand, som de skal have fra naturens side. Tulipaner er meget forskellige, hvilket betyder at nogle typer er meget sarte, og har brug for ekstra gødning, mens andre typer altid kommer tilbage uanset omstændighederne. Hvis man vil forkæle sine tulipaner, skal man gøre det i det tidlige forår. 

Emner


Tulipanløg Blomster Blomster online