Så komfortabelt styres varmen i en brændeovn med træpiller
Pressemeddelelse marts 8, 2012 Hus og HaveFjernstyring, termostater og varmeflytning i boligens rum er behagelige fordele - sammen med en god økonomi
Stadig flere opdager de klare fordele ved at vælge en brændeovn til træpiller, når de vil have billigere opvarmning og den hyggelige, levende ild ind i stuen.
– Pilleovnene fra Thermo-rossi har en ny fjernstyring, der let kan monteres i rummet, hvor den måler og regulerer temperaturen, for-tæller Norbert Skov fra Vento Nordic, der markedsfører denne ovnserie i
Danmark.
– Styringen gør det også let at vælge, hvornår pilleovnen skal tænde eller slukke. Der skal ikke bruges tid på at fyre, for pillerne føres automatisk frem til ovnen af en snegle-motor. Og komforten bliver ekstra høj, når man vælger en model med varmeflytningssystem.
Billig og CO2-neutral opvarmning
Træpiller, der brænder renere end fx brænde og olie, er blandt de mest fordelagtige opvarmningsformer til boligen. Sammenlignet med oliefyr, naturgas og el, er varmeudgiften kun cirka det halve – og samtidig er håndteringen nem, fordi man kan få pillerne leveret i større portioner.
Det er et ekstra plus for de miljøbevidste, at træpiller er biomasse og dermed CO2-neutrale, når de bruges til opvarmning. Det skyldes, at træet i løbet af sin levetid i naturen har optaget lige så meget CO2, som det udleder ved afbrænding.
Kvalitet og skandinavisk design
Thermorossi er kvalitetsbrændeovne med mange støbejerns-komponenter. Sam-tidig er de støjsvage og har en enkel formgivning.
– Designet på flere af ovnene er meget nytænkende, men de fleste er i typisk skandinaviske stil med helt rene linier, siger Norbert Skov.
– Det er med til at gøre dem populære, fordi de matcher godt til langt de fleste former for boligindretning.
Yderligere oplysninger på www.thermarossi.dk
Emner
Hus og Have