Rundt om tidsånden - ny bog fra pej gruppen
Pressemeddelelse august 5, 2005 Uddannelse12 tidsiagttagere har spidset pennen og har sat ord på tidsånden 2005
Hvad har Jesper Bo Jensen, Jakob Søndergaard, Johannes Andersen, Nils Villemoes, Ole E. Andersen, Anna Mejlhede, Jerk W. Langer, Poul Erik Jakobsen, Mads Arlien-Søborg, Liselotte Lyngsø, Anne Skare Nielsen og Leif Møller til fælles?En god fornemmelse for den tid vi lever i!
Evnen til at sætte ord, billeder og følelser på tidsånden!
Mange års indsigt og erfaring med at spidde samfundsudviklingen!
En strålende evne til at se igennem alt det der foregår og perspektivere det!
Alle 12 har fået ”frit tastatur” om emner som økonomi, forbrug, politik, ledelse, reklame, ånd, tro, sundhed, livsstil, mærkevare, mode, design, globalisering, meningen med tilværelsen og meget mere.
Det hele er endt i 31 karaktaristika ved den tid, vi lever i.
31 overskrifter og udsagn der gør det lettere at forstå, hvorfor verden ser ud som den gør.
Introduktion/forord til bogen, der udkommer i slutningen af august måned.
Rundt om Tidsånden
Redaktion: Poul Erik Jakobsen og Leif Møller
Š pej gruppens forlag Š
Bitsovvej 2
7400 Herning
Telefon: 9711 8900
Fax: 9711 8511
Homepage: www.pejgruppen.dk
e-mail: [email protected]
Omslag: Gitte Uhre Brink
Tryk: Reklametryk Herning
1. udgave, august 2005
ISBN: 87-876329-6-5
Gengivelse af bogen eller dele heraf er ikke tilladt ifølge loven om ophavsret.
Kontakt pej gruppen for tilladelse til delvis gengivelse!
Forord OVERBLIK5
Kapitel 1 Tidsånd & ØKONOMI
Af Jesper Bo Jensen
Kapitel 2 Tidsånd & FORBRUG
Af Jakob Søndergaard
Kapitel 3 Tidsånd & POLITIK
Af Johannes Andersen
Kapitel 4 Tidsånd & LEDELSE
Af Nils Villemoes
Kapitel 5 Tidsånd & REKLAME
Af Ole E. Andersen
Kapitel 6 Tidsånd & ÅND
Af Anna Mejlhede
Kapitel 7 Tidsånd & SUNDHED
Af Jerk W. Langer
Kapitel 8 Tidsånd & LIVSSTIL
Af Poul Erik Jakobsen
Kapitel 9 Tidsånd & DESIGN
Af Mads Arlien-Søborg
Kapitel 10 Tidsånd & MENING
Af Liselotte Lyngsø og Anne Skare Nielsen
Kapitel 11 Tidsånd & ALT DET ANDET
Af Leif Møller
INDHOLD
Mere end nogensinde lever vi i en epoke, hvor de store fortællinger og
autoriteter sender med nedsat kraft. Mange mennesker leder i ”den virkelige
virkelighed” efter fyrtårne, men er endt med at tro mest på sig selv.
”Ego-logien” er blevet den nye fortælling sammen med forbruget. Man
kan fint sige ét - give udtryk for sine holdninger på én måde - for derefter
at gøre det stik modsatte uden konsekvenser. Der er ingen, der får et
drag over nakken, for regler er flydende og fleksible for de fleste.
Tidsånden har siden menneskets oprindelse været til stede. For
10.000 år siden var den herskende trend i Skandinavien præget af
kampen for overlevelse. Kulde og mangel på snart sagt alt, set med
moderne øjne, gjorde livet til en barsk affære.
Overlevelse var dagens overskrift. Alt andet var underrubrikker.
I dag handler det om overflod og mange muligheder. Ofte virker det
så overvældende, at mange mennesker ikke er i stand til at navigere i
overfloden.
Midt i alle mulighederne, de mange informationer, de mange valg og
den moderne frisættelse, er der efter vor vurdering, mere end nogensinde,
behov for at sætte ord, billeder og følelser på tidsånden.
Det, at skabe sammenhæng og overblik, kræver ofte lidt forenkling.
Det har vi gjort. Vi har skåret en tå og klippet en hæl, prioriteret og
fremhævet, uden skelen til den store akademiske dokumentation.
Vi melder ud og påstår, at tidsånden både skal ses med vidvinkel, nærsyn
og fjernsyn. I et historiske perspektiv og med respekt for, hvor vi
er på vej hen.
Vi mener, at studiet af ”den virkelige virkelighed” og de flestes ”flugtruter”
væk fra denne virkelighed, kan hjælpe os med at skabe perspektivet
og karakteriseringen af tidsånden.
I dag handler ”den virkelige virkelighed” om det daglige, repeterende,
nødvendige og praktiske liv for de fleste mennesker.
Denne ”virkelighed” kan man sætte 24 overskrifter på.
INTRODUKTION TIL EN TUR
RUNDT OM TIDSÅNDEN
1: Materiel rigdom. Det ser ud som skruen uden ende. Vi bliver
materielt rigere for hver dag der går.
2: Kulturel frisættelse. Mange føler sig frisat af de gamle autoriteter,
som klart i forhold til tidligere tider sender med nedsat
kraft. Kirke, stat og fagforening er afløst af ”mig selv”, forbrug og
drømmen om nærhed.
3: Feminin forbrugermagt. Kvinderne er, trods kraftig fokus på
ligebettigelse, den vigtigste forbrugermagt og beslutningstager i
samfundet.
4: Al politisk magt til middelklassen. De politiske partier, der
har chancen for at erobre magten, appellerer alle til middelklassen
med løfter om et liv magen til overklassens.
5: Al frihed til individet. Vi er frisatte, vil selv bestemme. Det
giver store fordele for de fleste. Men også problemer med de
mange valg og mangel på ståsteder i tilværelsen for nogle.
6: Teknologirevolutioner. Atomrevolutionen, informationsrevolutionen,
genrevolutionen, nanorevolutionen. Der er nok af
dem, og der kommer flere, der forandrer vort samfund radikalt.
7: Transparenthed. Flere med mere uddannelse, informationssamfund,
internetadgang til alle, der har lyst. Alt er med til give
muligheden for, at vi alle kan kigge forskellige former for magthavere
i kortene.Vi checker alt, vil ikke snydes og bedrages. At ”se
igennem” er blevet til en folkesport.
8: Demokratisering. Det, der for bare 10 år siden var luksus for
de få, er i dag tilgængeligt for de fleste, til faste lave demokratiserede
priser.
9: Adskillelse. Vi står op om morgenen, priser os lykkelige over
at vi er en familie - er sammen med andre. For der efter at tage
hver sin mobiltelefon og rullekuffert for at tage fra hinanden. Jo
mere vi er borte fra hjemmet, jo mere bliver det et slot. Jo mere
vi ikke er sammen med vore børn, des mere bliver de til små
trofæbørn.
10: Hastighed. Vi føler, det hele sker hurtigere og lige for øjnene
af os. Forandringer er synlige. Mode og stil skifter med lynets
hast.
11: Fragmentering: De store fællesskaber i samfundet er afløst af
flere mindre fællesskaber i større bevægelse.
12: Mange valg. Hvis man er kulturelt frisat og anser sig selv for at
være den vigtigste person i verden, må man også tage bøvlet med.
De mange valg og de mange ting, der skal tages stilling til hver dag
- hele tiden, er en stor nydelse for mange, men en pestilens for
andre.
13: Glokalisering. Globaliseringen har sejret. Den internationale
arbejdsdeling flytter rundt på arbejdet. Multikulturaliteten spreder
sig - også til Skandinavien. Nogle glæder sig, andre dyrker det
lokale og det nationale for at skabe modvægt.
14: Risikohistorier. Hver tid sine risikohistorier. Lige nu er det terror,
der fylder os med rædsel. I 90erne var det miljø og mad.
Rundt om årtusindskiftet var det ”de fremmede”.
15: Antiautoritet: Med egne behov i centrum, på bekostning af fællesskabets,
den større transparenthed og demokratiseringen, bliver
antiautoritet et resultat. Vi brokker os. Vi finder os ikke i
noget. Kombineret med janteloven, som stadig har magt, er det
svært at kalde sig en autoritet i 2005.
16: Casualificering. Vi er mindre formelle. Vi har mentalt smidt
slipset. Arbejdet er ikke mere det vigtigste i de nye generationers
verdensbillede. Frihed, fritid og en mere ”laid-back”- attitude
gennemsyrer samfundet netop nu.
17: Fleksibilitet. Samfundet, politikerne, lovene, arbejdsmarkedet.
Alt og alle skal være fleksible. Ellers kan vi ikke klare os i den globaliserede
verden - hedder det sig.
18: Liberalisering. Fra lukkelov til moralske leveregler. Hovedtrenden
er fra regulering til liberalisering.
19: Fristelser. Hvor end vi vender os, er verden fyldt med fristelser.
I et åbent og transparent samfund vil det være sådant. For 100 år
siden efterspurgte vi fristelserne. Nu mangler vi redskaber til at
sortere og prioritere dem. De mange tilgængelige ”just in time” fristelser
har gjort os mere situationistiske.
Vi får hvert år ca. 2,5 % mere i lønningsposen efter skat. Men
mulighederne vokser mere end 10 % om året. Derfor føler mange
sig ”fattige”, trods større materiel rigdom end nogensinde.
20: Info-overload. Mængden af data, informationer og viden vokser
voldsomt. Fremtiden peger på mere af det samme. Igen mangler
vi redskaber til at sortere, prioritere og forenkle.Visdom er stadig
et knapt gode.
21: Ændringer i livsfaser og demografi. Kids get older younger.
Ungdommen varer til man bliver 30, og nogle nye seniorer påstår,
at den starter igen, når man bliver 60 år.
22: Optimalisme. Vi vil det hele. Omgive os med kvalitetsprodukter
og -oplevelser til discountpriser. Bo ude på landet midt i storbyen.
Primært fordi det er muligt for de fleste rent økonomisk.
Man kunne kalde det ”funky holism”.
23: Egologi. Den konstruktive form for egoisme. Vi sætter os selv i
centrum, men samtidig sætter det en masse andre i arbejde.
24: Situationisme. Vi beslutter og forbruger ikke mere med gennemtænkt
overlæg og omtanke. Vi lader os friste af situationer og
skaber både identitet og forbrug i nuet.
Over for de 24 overskrifter som karakteriserer hverdagen og den
”virkelige virkelighed” for de fleste, står alle de flugtruter, vi som mennesker/
forbrugere søger, når dagligdagens centrifuge strammer grebet
om os.
Flugtruterne er drømme, refugier, oaser, forkælelse og sammenhængskraft.
For tiden ser de vigtigste flugtruter således ud:
TILBAGE TIL FORTIDEN Romantik, nostalgi og retro:
”Al ting var meget bedre i de gode
gamle dage”
NÆRHED Familie, venner, børn, rødder,
fællesskab, sammenhæng:
”De ægte værdier”
UD I VERDEN Frihed, rejsedrømme, eksotisme:
”Så langt væk som muligt”
IND I DET PERFEKTE Æstetik, design, arkitektur, kunst:
”Nogen må gøre noget i den gode
smags tjeneste”
AUTENTICITET ”Do it yourself”. Håndværk.
Vær din egen kunstner:
”Alt skal være hjemmelavet”
VÆRDI FOR PENGENE Forenkling, ”no crap”, protest,
relevans, stå af ræset,
jeg vil ikke snydes:
”I kan rende mig”
SELVFORKÆLELSE Åndelighed, hedonisme,
belønning, aflad, dyrkelse af
sind/krop, spiritualitet:
”En time til mig selv” -
”Fordi jeg har fortjent det”
Et af de bedste steder at studere tidsåndens skiften er i de mange
biografier, der udgives.
Her følger man oftest en person gennem et helt liv og får derved
et hurtigt resumé af historie, politik, normer, moral, og hvilke konsekvenser
tiden har haft for biografiens hovedperson.
Et alternativ er at følge historiens aflejringer i design og æstetik.
Fordi man ofte ser historien om det gode liv fortalt materielt, hedonistisk
og æstetisk.
Men alle kulturelle fortællinger og overskrifter, som kommunikeres
i aviser, tv, magasiner og blandt folk i almindelighed, har tæt sammenhæng
med vor definition af tidsånden.
Rundt om tidsånden er derfor ikke bare et interessant sociologisk
feltstudie, men også en fundamentalt afgørende indsigt, uanset om
man skal tjene penge, er politiker eller forbruger, eller bare almindeligt
interesseret i samfundet omkring os.
Tidsånden er på umærkelig vis med til at skabe og fuldende vort
billede af den tid, vi lever i - og måske også med til at forme det,
der kommer derefter.
Derfor har formålet med denne bog været at udfordre os selv og en
række dygtige skribenter til at reflektere over og kommentere tidsånden.
Både med tilbageblik, nutidsbilleder og fremtiden for øje.
Alle har fået ”frit tastatur” til at spidde ånden på hver deres felt uden
nævneværdig redaktionel indblanding.
Redaktionen takker derfor alle for deres engagerede og mangfoldige
bidrag til denne bog.
Fra nils VILLEMOES kapitel
”tidsånd & ledelse”
Herning, august 2005
poul erik JAKOBSEN & leif MØLLER
Til orientering er det muligt, at få tilsendt digitalt billede af bogomslag, hvis det har interesse - kontakt venligst +45 97118900, eller e-mail: [email protected]
Ved spørgsmål eller henvendelser i øvrigt, bedes man kontakte Poul Erik Jakobsen +45 97118900 (pej gruppen)
Emner
Uddannelse
Følg