PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/rummelig-velg%C3%B8renhed-for-familier-med-kr%C3%A6ftramte-b%C3%B8rn-3626

Rummelig velgørenhed for familier med kræftramte børn

Pressemeddelelse januar 29, 2007 Humanitær

Familier med kræftramte børn støttes finansielt og med reklamefilm igennem idé- og reklamefilmkonkurrencen Kort&Godt.

Kort&Godts målsætning er på den ene side at finde nye talenter til film- og reklamebranchen og på den anden side at hjælpe mindre og mellemstore danske virksomheder med at komme ind på det omstridte reklamefilmmarked, uden at det koster en bondegård. Mellem alt dette ligger et ligeså stort mål, at støtte velgørenhed.

Organisationen, Familier med kræftramte børn, er en blandt 25 virksomheder som er deltagende i konkurrencen som man kan producere ideer og film til. Hver gang man indsender et bidrag til konkurrencen støtter man Familier med kræftramte børn med ca. 50 kr.
Kort&Godt forventer at der inden deadline sidst i marts vil være indsendt omkring 1000 bidrag til konkurrencen hvilket vil give organisationen ca. 50.000 kr. udover de reklamefilm der er produceret til Familier med kræftramte børn, som organisationen kan anvende i deres videre markedsføring.

”Vi er stolte af rummeligheden ved vores koncept og ved at vi kan bidrage med andet end penge til velgørenhed, udtaler Kort&Godts Kreative direktør Tommy Duus. Familier med kræftramte børn kan efter konkurrencen gøre sig synlige på anden vis end mange andre velgørenhedsorganisationer i håb om at skaffe endnu flere økonomiske midler til deres organisation. Vi lever i en tid hvor der er mange organisationer at støtte og hvor det gælder om at skeje sig ud. Kort&Godt giver denne synlighed, fortsætter Tommy Duus.

Idé- og reklamefilmkonkurrencen Kort&Godt fortsætter i hele 2007. I hvert kvartal dyster en ny velgørenhedsorganisation i konkurrence med 24 andre virksomheder. Ved finaleeventen i 2008 forventer Kort&Godt at kunne overrække 200.000 kr. til de 4 velgørenhedsorganisationer, samt en række ideer og reklamefilm til deres videre markedsføring.

Læs mere om konkurrencen på www.kortoggodt.info og mere om familier med kræftramte børn på www.fmkb.dk


Evt. pressefotos og kommentarer kan rekvireres hos:
Formand: Jacob Vibild
Telefon: 86 94 69 30/ 26 13 38 76
e-mail: [email protected]

Eller kontakt Kort&Godt
Tommy Duus
26 99 33 13
[email protected]

Kontakter


Emner


Humanitær