PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/rubinr%C3%B8d-hyldest-til-livet-12714

Rubinrød hyldest til livet

Pressemeddelelse november 21, 2011 Kultur

Filmaktuelle Milla Jovovovich har hovedrollen i en række passionerede fotofortolkninger af livet på tærsklen til verdens ende. De spektakulære fotos danner grundlag for 2012- kunstkalenderen fra italienske Campari. Kalenderen udgives i så få eksemplarer, at den er blevet et samlerobjekt verden over.

Italiens rubinrøde signaturdrik, Campari, har i mere end 150 år været kendt for sin tætte tilknytning til moderne kunst. Efter årtier med plakatkunst i fokus, introducerede Campari for 13 år siden den årlige fotokunstkalender som en hyldest til kunstnerisk talent, passion og forførelse. Hvert år fortolkes et nyt og overraskende tema. 2012-kalenderen er ingen undtagelse, og med temaet ’Verdens undergang’ lægges der op til eftertanke og refleksion. Temaet er inspireret af menneskehedens tidligste civilisation, mayaerne, der er berømte for deres store viden om astronomi. Ifølge den ældgamle Mayakultur går verden, som vi kender den, under ved vintersolhverv den 21. december 2012, hvor solsystemet angiveligt vil krydse den galaktiske ækvatorlinje.

Camparis svar på denne dystre profeti er en aktiv manifestation af kærligheden til livet - en kraftfuld modreaktion fyldt med positiv energi og passion. Ved hjælp af den verdensberømte skuespiller og topmodel Milla Jovovich og den internationale stjernefotograf Dimitri Daniloff præsenterer Campari således en serie sofistikerede kunstfotografier, der med udgangspunkt i 13 forskellige dommedagsscenarier med mytologiske og bibelske rødder giver kontrollen over det ukendte tilbage til menneskene. Kunstfotografierne er en opfordring til jordens folk om at slutte sig sammen, og en påmindelse om, at vi alle er ansvarlige for at skabe lidenskabelige og mindeværdige øjeblikke, som forsegles ved at hæve glasset sammen i en skål for livet.

Den serbisk-ukrainsk fødte Milla Jovovich har spillet hovedrollen i over 20 film og er blandt andet filmaktuel i rollen som ’Milady de Winter’ i De Tre Musketeer, hvor hun spiller sammen med Mads Mikkelsen. Filmen havde dansk premiere den 13. oktober.

Camparis kunstfotokalendere er siden lanceringen af førsteudgaven for 13 år siden blevet skabt i et samarbejde mellem toneangivende fotografer og tidens smukkeste og mest feterede personligheder. Milla Jovovich følger således i fodsporene på navne som fx Salma Hayek, Eva Mendes, Jessica Alba og Benicio del Toro.

Fotokunstkalenderen udgives i et begrænset globalt oplag på 9.999 eksemplarer og er et samlerobjekt verden over.

Mere end 150 års tilknytning til kunsten

Campari har lige fra grundlæggelsen for 150 år siden haft tæt tilknytning til kunstverdenen. Davide Caspari, som var søn af Camparis grundlægger, Gaspare Campari, havde stor interesse for kultur og kunst. Han oparbejdede igennem hele sit voksne liv en betydelig kunstsamling og støttede en række af tidens mest toneangivende kunstnere, som han desuden brugte i markedsføringen af Campari. Campari har lige siden fastholdt sin tilknytning til kunsten. For 12 år siden inddrog Campari for første gang fotokunsten i sit repertoire og har siden udgivet en årlig kunstkalender, hvor toneangivende fotografer fortolker Camparis sjæl ved at portrættere nogle af tidens smukkeste og mest berømte personligheder.

Note til redaktionen:

Fotos fra tidligere års Campari-kalendere samt yderligere information:  http://www.camparigroup.com/en/press_media/calendar/calendar.jsp

Emner


Kultur