PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/robot-klarer-grov-reng%C3%B8ring-hos-dsb-4559

Robot klarer grov rengøring hos DSB

Pressemeddelelse november 9, 2007 Motor

DSB´s nye motorværksted i Århus har netop taget miljøvenlig robotteknologi i anvendelse til rengøring og vedligehold af DSB togenes "ædlere dele".

PICT0387
Vaskerobot på arbejde hos DSB i Århus.

Hvad får man hvis man parrer kompetencerne fra specialister indenfor hhv. robotteknologi, bilvask og rensning af vand? - Man får en avanceret robot som kan vaske komplekse enheder rene, og samtidig sørge for at det meget snavsede spildevand bliver miljørigtigt biologisk renset!  

Det nyopførte automatiserede vaskeanlæg der netop er taget i brug hos DSB i Århus er bragt til veje af et hold specialister med hvert deres speciale. Da DSB for ca. 1½ år siden udbød en opgave hvor interessenter kunne lægge billet ind på at løse et behov for at vaske, vedligeholde og rengøre togenes dieselmotorer, var det i første række det innovative firma Egatec A/S fra Fyn som bød ind på opgaven. En af grundlæggerne af det blot 4 år gamle firma, Peder Zoëga Beiskjær, lagde hovedet i blød og nåede frem til en konstellation af firmaer som i fællesskab skulle kunne løse opgaven.

Egatec A/S har selv kompetence indenfor robotteknologi, og har bl.a. leveret automationsløsninger indenfor fødevarehåndtering og til flere virksomheder i den danske industri. Allerede tidligt i udviklingsfasen til DSB projektet rettede Peder kontakt til WashTec A/S, som er førende specialist indenfor vask af biler og andre køretøjer. WashTec viste sig desuden at have lidt af et "guldæg" til det samlede projekt, idet firmaet gennem de sidste par år har leveret hen ved 100 biologiske vandrensesystemer i Danmark.

De forenende kræfter skulle vise sig at bære frugt, og her i oktober kunne DSB i Århus tage de første togmotorer ind i den ny projekterede vaskehal, hvor den livagtige vaske-robot tager venligt imod og er klar til at forvaske og blødgøre det genstridige smuds på motorerne, herefter at vaske med sæbeskum og varmt vand, og slutteligt at højtryksspule med højt bartryk på de mest udsatte steder. Iflg. DSB er resultatet overbevisende, og i forhold til tidligere, udsættes medarbejderne ikke længere for de store belastninger, der påvirker en person ved manuel højtryksrensning. Som en absolut nødvendighed er hele anlægget meget miljøvenligt, idet det meget snavsede spildevand går direkte i anlæggets store brønde hvor svampe sørger for en effektiv biologisk rensning, som bevirker at det rensede vand umiddelbart kan genbruges eller udledes uden problemer.

Jørgen Falster, Servicechef hos WashTec A/S, har været primus motor på leveringen af den biologiske vandrenseproces til DSB, og han henviser til anlæggets overbevisende egenskaber ved de tests og analyser firmaet har fået udført af Dansk Miljø Rådgivning, som har kontrolleret godt 50 af WashTecs anlæg rundt om i Danmark, og her er konklusionen at vi ser en vandrensekvalitet som ligger himmelvidt under de krav som stilles af miljømyndighederne, og også langt under de normer som den Nordiske Svanemærke-myndighed udstikker. Vi har i en årrække opført svanemærke-godkendte vaskehaller i tæt samarbejde med olieselskabet OK, og selvom disse anlæg er dimensioneret væsentligt mindre end det anlæg vi har etableret hos DSB i Århus, så er principperne de samme.


Billedtekst 1: Vaskerobot på arbejde hos DSB i Århus.

Billedtekst 2: Det ekstremt snavsede spildevand ender i Biologiske brønde, hvor svampe tager sig af en effektiv renselsesproces, som gør at vandet har en meget fin kvalitet bagefter.

Kontakter


Emner


Motor


Bio
Det ekstremt snavsede spildevand ender i Biologiske brønde, hvor svampe tager sig af en effektiv renselsesproces, som gør at vandet har en meget fin kvalitet bagefter.
Hent | 0,06 MB | 294 x 631 | .jpg

PICT0387
Vaskerobot på arbejde hos DSB i Århus.
Hent | 1,86 MB | 1920 x 2560 | .JPG

Zip og hent alle filer