Risk Management - en vigtig ledelsesfunktion
Pressemeddelelse februar 16, 2006 UddannelseForlaget Andersen og PricewaterhouseCoopers har i samarbejde udgivet en ny håndbog om Risk Management til det private og offentlige erhvervsliv. "Risikostyring - eller Risk Management - er stort i USA og er nu for alvor også på vej frem herhjemme, hvor det er gået hen og blevet en vigtig del i daglig ledelse. Det skal ikke bare ses som en metode, der skal sikre stabilitet og budgetsikkerhed det er samtidig en metode, der kan reducere omkostninger og skabe større værdi for virksomhederne. Vi oplever stor opmærksomhed fra større og mellemstore virksomheder herhjemme, og det er lige fra bestyrelsesmedlemmer til topledere og det operationelle niveau", siger Bjørn Rothaus, der er hovedredaktør på håndbogen Risk Management.
”Mange glemmer, at Risk Management ikke kun handler om at undgå at noget sker, men i lige så høj grad handler om at reducere konsekvenserne, hvis det sker. Som vi har uddybet med teori og cases i håndbogen handler Risk Management først og fremmest om at tage risiko og tjene penge på den risiko, som man er verdensmester i at styre de risici der relaterer sig til kernekompetencerne”, siger hovedredaktør Bjørn Rothaus, som har mere end har 7 års erfaring med at rådgive danske og internationale virksomheder om risikostyring.
”Senest i Muhammed-krisen har vi set, hvordan danske virksomheder skal forholde sig til udefrakommende risici. Mærsk valgte fx at handle proaktivt og sendte deres eget diplomati af sted, inden krisen for alvor brød ud. Vi mangler stadig, at flere danske virksomheder bruger værktøjerne, inden skaden sker. Det er vores håb, at vores nye Risk Management håndbog blandt andet kan være en hjælp til dette”, siger Peter Andersen, der er direktør hos Forlaget Andersen.
Der står mere end 15 af landets dygtigste eksperter bag artiklerne i håndbogen, der er opdelt i 11 emneområder. I modsætning til en almindelig fagbog bliver indholdet i håndbogen Risk Management løbende opdateret. Derfor fås håndbogen sammen med et årsabonnement, der indeholder fire opdateringer med nye cases, metoder og teorier. Det giver læseren mulighed for at være på forkant med emner som risikovurdering og kvantificering, risikofinansiering, håndtering af risici, kommunikation og rapportering, strategi, implementering, cases og meget mere. Håndbogen fås både som ringbind eller web-version til kr. 3.480,- inkl. fire opdateringer (ex. moms).
Du kan læse mere om Forlaget Andersens erhvervshåndbøger via www.forlagetandersen.dk
Kontakter
Peter Andersen
Forlaget Andersen✉ mail@******************* Vis...
☎ 35 11****** Vis...
http://www.forlagetandersen.dk
Emner
Uddannelse