PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/ringsted-d%C3%A6kcenter-bliver-til-super-d%C3%A6k-service-ringsted-c-24746

Ringsted Dækcenter bliver til Super Dæk Service Ringsted C

Pressemeddelelse august 22, 2018 Ny afdeling Super Dæk Service Ringsted

Den 1. september 2018 åbner Super Dæk Service et nyt værksted i Ringsted. Lokalerne overtager de fra Ringsted Dækcenter, hvor nuværende ejer, Peter Larsen, ser frem til nye udfordringer.

Sds ny afdeling huginsvej

Ringsted Dækcenters ejer, Peter Larsen, bliver afdelingsleder for den nye Super Dæk Service Ringsted C. Han er en vant herre inden for branchen, hvor han har mere end 30 års samlet erfaring med dæk – 13 år som selvstændig og 17 år som leder for andre dækcentre. Selvom det er vemodigt at sige farvel til sin egen forretning, ser han frem til nye udfordringer som afdelingsleder og nye ansvarsområder.

Gode udsigter
At Ringsted Dækcenter bliver til et Super Dæk Service værksted kommer især kunderne til gavn, mener Peter Larsen:

Vi har selvfølgelig altid haft en fair konkurrence kørende, hvor vi samtidig har kunne handle internt med hinanden. At vi snart hedder Super Dæk Service betyder, at vi bliver en del af en større koncern med bedre indkøbsbetingelser og større udvalg,fortæller han.

Peter understreger også, at det fortsat vil være de samme medarbejdere og samme gode service, som kunderne altid har mødt på værkstedet.

Kun administrative ændringer
Super Dæk Service overtager pr. 1. september 2018 Ringsted Dækcenters værksted og lokaler på Huginsvej 27. Peter Larsen er positivt stemt omkring overtagelsen af værkstedet, men det er vigtigt for ham at understrege, at kunderne ikke vil mærke noget til de administrative ændringer:

Der vil ikke ske nogle betydelige ændringer lige med det samme – udover det fysiske udseende. Vi fortsætter som dækcenter, da det er hvad vores faciliteter kan rumme på nuværende tidspunkt. Udvidelser af værkstedet vil derefter ske løbende,fortæller han optimistisk.

Peter Larsen er 52 år. Privat er han gift, har to børn og bor i Ringsted.

Bag om Super Dæk Service
Super Dæk Service er med mere end 60 autoværksteder og dækcentre fordelt over hele landet en af Danmarks største dæk- og autoværkstedskæder, og de 375 dedikerede og professionelle medarbejdere servicerer både private, virksomheder, industrien og landbruget. Visionen er at være branchens bedste, og SDS-visionen nås gennem en kultur med fokus på hastighed, købmandskab og kvalitet.

Kontakter


Emner


Ny afdeling Super Dæk Service Ringsted