PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/ring-julen-ind-340

Ring julen ind

Pressemeddelelse november 26, 2003 IT

Har du lyst til at overraske din familie eller venner med en julegave ud over det sædvanlige? Så har mobilselskabet 3 netop lanceret en videotelefon, så du kan se den, du taler med.

Ring til din onkel i Australien eller i Aalborg og se ham i øjnene, mens du ønsker glædelig jul. Det kan nu blive virkelighed for de danskere, som får en af de nye videotelefoner fra 3 i julegave. Med 3Mobiltelefonen kan du ringe mobile videosamtaler og se den, du taler med i realtid. Telefonen giver også adgang til selskabets nye mobile 3portal som kan sammenlignes med en web-portal på Internettet.

Se nyheder og sport på mobilen
3Portalen er et samlingssted for alle 3s indholdstjenester. Via de nye videotelefoner kan du se nyheder fra fx TV2 og Berlingske Tidende og sport med fx videosammendrag fra ugens kampe i SAS ligaen eller Premier League. Sport På 3 byder også på andet end fodbold. Hvis du er til de mere seriøse finans-nyheder, kan du se den seneste udvikling på Børsen, følge med i din egen eller verdensøkonomien, og blive bredt opdateret om alt, hvad der sker inden for finans.

Livsstil og underholdning
Med 3Mobilen kan du følge med i, hvad der sker i byen, mens du er på farten. Og med Livsstil På 3 bliver du informeret om alt lige fra madopskrifter og de nyeste trends til sladder, videoklip af kendte, horoskoper og meget mere.

Find vej på mobilen
Med 3s positionstjeneste 3Guru kan du finde det, du søger alt lige fra en adresse, en restaurant eller en ven. På et kort kan du se, hvor dine venner eller familie, som også har en videotelefon, befinder sig. Denne tjeneste kan selvfølgelig slås fra, som det passer dig. Med hjælp fra en detaljeret rutevejviser kan du se præcis, hvor han befinder sig og finde fra ét sted til ét andet.

Tag kontoret med på farten
De nye mobiltelefoner fra 3 fungerer også som et mobilt højhastighedsmodem til en bærbar pc eller PDA. Derfor kan du gå på internettet, tjekke dine e-mails og din kalender og overføre store filer i høj hastighed. På den måde er det muligt at arbejde videre på din bærbare pc eller PDAen uanset hvor og hvornår. Sikkerheden i overførslen af data er den samme, som på en pcen.

3Mobiltelefon kan købes i 3s butikker på Strøget i København og i Lyngby Storcenter eller hos 75 udvalgte forhandlere i detailkæderne Merlin, Fona, Computer City, Electric City og Electronic World.

Du kan læse mere om priser og juletilbud på www.3.dk

Om 3:
3 tilbyder attraktive og innovative tjenester inden for mobil videokommunikation. 3 er brand for Hi3G Access, som har 3G-licens i Danmark, Sverige og Norge, og ejes af Hutchison Whampoa Ltd. (60%) og Investor AB (40%). Begge har global industriel og teknologisk erfaring. 3 samarbejder også med virksomheder i Hutchison Whampoa gruppen, som har 3G-licenser i Australien, Østrig, Hong Kong, Irland, Israel, Italien og Storbritannien.

For yderligere information:
Mika Bildsøe Lassen, kommunikationschef, 3 i Danmark,Telefon: 3527 5452,
Mobil: 2524 5452, E-mail: [email protected]

Foto vedlagt til fri afbenyttelse.

Kontakter


Emner


IT