PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/rezidor-%C3%A5bner-nyt-hotel-i-rotherham-i-yorkshire-uk-8571

Rezidor åbner nyt hotel i Rotherham i Yorkshire UK

Pressemeddelelse december 8, 2009 Turisme

The Rezidor Hotel Group kan nu føje et nyt hotel til sin portefølje. Den 25. november 2009 åbnede Park Inn i Rotherham i det smukke Nord-England.

Radissonblu white

"Tilføjelsen af Park Inn Rotherham til vores portefølje betyder, at vi nu har åbnet 35 nye hoteller med over 7000 hotelværelser i 2009. Dette er vores 88. Park Inn-hotel, og vi har yderligere 47 hoteller under opførelse," fortæller Renu Snehi, direktør for Corporate Communication i The Rezidor Hotel Group.

Det nye Park Inn-hotel i Rotherham ligger lige ved byens vigtigste forretningsområde i en by, som huser flere af Storbritanniens største forretninger og industrier.

Rotherham er en by, som har blomstret de sidste par år, og du kan derfor finde en række barer, udendørscafeer, butikker og et teater. Byen ligger kun 10 kilometer fra Sheffield og 85 kilometer fra Manchester Airport i området Yorkshire.

Ferie, møder eller konferencer med ekstreme oplevelser?
Det nye hotel er perfekt for dem, som ønsker at tilføje lidt action til ferien. Lige ved hotellet finder du nemlig det eksklusive ekstremsportscenter Express Park. Mulighederne for ekstremsportsoplevelser gør også hotellet til et perfekt sted for møder og konferencer, der inkluderer fællesoplevelser eller teambuilding som en del af rejsen.

Hotellet rummer fire fleksible møderum, med et totalt konferenceareal på 204m2. Alle møderum er udstyret med det nyeste inden for audiovisuelt udstyr, og der er adgang til højhastighedsinternet. Hotellet har også et område på 60m2, der er velegnet til receptioner, og der findes gode parkeringsmuligheder.

Nyd Yorkshires kultur i hotellets restaurant
En god diskussion rundt om bordet, en god latter og et glas øl eller to er en naturlig del af Yorkshires kultur. På hotellets egen RBG Bar & Grill kan man få den ægte smag af den lokale gæstfrihed samt et bredt udvalg af internationale retter, lokale specialiteter, burgere med det hele eller et udvalg af lette måltider. Restauranten har plads til 100 spisende gæster, og med vinduer fra gulv til loft er det et lyst og luftigt sted at mødes i løbet af dagen eller om aftenen.

Til dage med lidt ekstra tid, kan man benytte sig af Park Inn Rotherhams topmoderne træningscenter og spa med sauna og dampbad.

Om Rezidor Hotel Group
Rezidor Hotel Group er en af de hurtigst voksende hotelkæder i verden. Koncernen har en portefølje på mere end 380 hoteller i drift eller under udvikling, med næsten 81.000 rum i 59 lande. Rezidor driver varemærkerne Radisson Blu Hotels & Resorts, Regent Hotels & Resorts, Park Inn og Country Inns & Suites i Europa, Mellemøsten og Afrika. Under en global licensaftale med det klassiske italienske modehus Missoni driver og udvikler Rezidor også den nye livsstilshotelkæde, Hotel Missoni.

Park Inn er en innovativ og progressivt tænkende hotelkæde i mellemklassen. På Park Inn-hotellerne er der fokus på de centrale dele af "den gode hoteloplevelse", som hjertelig og naturlig service, pletfrit rengjorte rum og en enkel, sikker og hyggelig indretning.

Radisson Blu Hotels & Resorts (tidl. Radisson SAS) er en del af Rezidor Hotel Group og driver over 155 hoteller i Europa, Mellemøsten og Afrika. Du finder blant andet Radisson Blu hoteller i Oslo, London, København, Stockholm og Gøteborg.

Kontakter


Christiane Reiter

Director Corporate Communication
Radisson Blu Hotels & Resorts
Chris************************ Vis...
+32 2********** Vis...

Emner


Turisme