PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/rekordregnskab-fra-pnp-byg-a-s-22382

Rekordregnskab fra PNP Byg A/S

Pressemeddelelse marts 22, 2016

Håndværksvirksomhed fra Rødovre med speciale i energioptimering af klimaskærme i hovedstadsregionen og en soliditet på 46 procent fortsætter de seneste års stabile vækst med trecifret omsætning, en overskudsgrad på 9,2 procent svarende til 10,5 millioner kroner efter skat og en ordrebeholdning på 150 millioner kroner

Adm direktør og ejer Carsten Jensen, PNP Byg AS 1
- Vi ser en konsekvent strategi om i et forløb med stabil og kontrolleret vækst at kombinere godt håndværk og medarbejdernes ’bløde, sociale kompetencer’ som det bedste afsæt for udvikling af en sund virksomhed baseret på tillid og varige relationer til kunderne, konstaterer administrerende direktør og ejer af PNP Byg A/S Carsten Jensen – her fotograferet ved Tritonerne i Vanløse, hvor virksomheden netop nu som led i en energirenovering for Boligselskabet DEAS er langt fremme med at udskifte vinduer og tage i tre boligblokke.

- Ordentlighed går aldrig af mode, og selv om vi oplever et markant øget fokus på energioptimering af den ældre boligmasse, hvor pejlemærket i vidt omfang er de nye 2020-krav, ser vi vores fortsatte fremgang som resultat af mange års bestræbelser på altid at leve op til og overmatche kundernes forventninger. Det handler om positive, gensidige relationer, tillid og troværdighed.

Det er administrerende direktør og ejer Carsten Jensen fra PNP Byg A/S, der i en kommentar til firmaets rekordregnskab for 2015 sætter de bløde værdier i fokus som løftestang for firmaets succes og vækst.

- Uanset om det drejer sig om udskiftning af vinduer, udskiftning af tage eller energioptimering af facaderne skal kvaliteten selvfølgelig være i orden, ligesom opgaverne selvfølgelig skal gennemføres til tiden og en konkurrencedygtig pris.

- Men vores succes bunder i tilfredse og tillidsfulde kunder, der med afsæt i mere end 40 års specialisering i optimering af boligernes klimaskærme, et solidt økonomisk fundament, og medarbejdernes unikke, sociale kompetencer dels anbefaler os til andre bygherrer og dels vender tilbage med nye opgaver, konstaterer Carsten Jensen og pointerer, at de bløde værdier vægtes stadig stærkere i konkurrencen om opgaverne.

Bløde værdier i fokus

- Efter mange års ensidig vægtning af tid og økonomi, flytter boligselskaber og de private boligadministratorer i disse år fokus mod beboernes ve og vel undervejs i selve byggeprocessen, og hensynet til beboerne opfattes i stigende grad som et afgørende konkurrenceparameter.

- For eksempel har vi netop vundet konkurrencen om facaderenovering med udskiftning af 3.000 facadeelementer i Vægterparken for Tårnbyhuse, der i udbudsmaterialet vægtede de bløde værdier med 50 procent.

- Grundlaget for opgaverne er stadig omhyggelig planlægning, lean-baseret logistik og det gode håndværk, men graden af succes bestemmes i vidt omfang af medarbejdernes evner til undervejs i processen at interagere med beboerne.

- Det handler ikke mindst om høflig og smidig kontakt mellem håndværkere og beboere, præcis overholdelse af aftaler om tid og sted, samt oprydning efter arbejdet både i de enkelte boliger og på byggepladsen, fastslår Carsten Jensen og tilføjer, at ordentlighed i mødet med beboerne – side om side med en stramt styret, konsolideret vækst - indgår som bærende DNA i PNP Byg A/S, der beskæftiger ca. 100 ansatte og sidste år blandt andet stod for udskiftning af mere end 15.000 vinduer og etablering af over 15.000 kvadratmeter nye tage.

Rammetekst

Håndværksvirksomheden PNP Byg A/S, der med særlig fokus på udskiftning af vinduer og tage samt facaderenovering gennem mere end 40 år har specialiseret sig i energioptimering af den eksisterende boligmasse, fortsatte i 2015 de senere års stabile vækst med trecifret omsætning, en af branchens største overskudsgrader på 9,2 procent, en soliditetsgrad på 46 procent og 150 millioner på ordreblokken.

Netop nu er virksomheden blandt andet aktuel med udskiftning af 3.000 facadeelementer for Tårnbyhuse i Vægterparken, facaderenovering og vinduesudskiftning ved Polititorvet for Bygningsstyrelsen, udskiftning af tag og vinduer for DEAS i Tritonerne i Vanløse samt vinduesudskiftning på Egmontkollegiet, der gennemføres med fondsmidler.



Adm direktør og ejer Carsten Jensen, PNP Byg AS 2
Hent | 1,43 MB | 3264 x 4928 | .jpg

Adm direktør og ejer Carsten Jensen, PNP Byg AS 1
- Vi ser en konsekvent strategi om i et forløb med stabil og kontrolleret vækst at kombinere godt håndværk og medarbejdernes ’bløde, sociale kompetencer’ som det bedste afsæt for udvikling af en sund virksomhed baseret på tillid og varige relationer til kunderne, konstaterer administrerende direktør og ejer af PNP Byg A/S Carsten Jensen – her fotograferet ved Tritonerne i Vanløse, hvor virksomheden netop nu som led i en energirenovering for Boligselskabet DEAS er langt fremme med at udskifte vinduer og tage i tre boligblokke.
Hent | 1,94 MB | 3264 x 4928 | .jpg

Regnskab 2015 PNP Byg AS
Hent | 3,32 MB | .pdf

Zip og hent alle filer