PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/rekord-200-000-byggeopgaver-formidlet-p%C3%A5-nettet-19993
ad

Rekord: 200.000 byggeopgaver formidlet på nettet

Pressemeddelelse marts 17, 2015 E-handel Byggeri Internet Vækst Håndværker

Det bliver mere og mere udbredt at bestille håndværkeren online. 3byggetilbud.dk, der formidler byggeopgaver mellem danske boligejere og håndværkere, har netop modtaget byggeopgave nummer 200.000. Samtidig oplever firmaet massiv vækst i antallet af modtagne byggeopgaver på trods af håndværkerfradragets udløb. Årsagen kan findes i en større tillid generelt til online handel i den danske befolkning.

3byg pressport

3byggetilbud.dk har eksisteret siden år 2000, og formidler håndværkertilbud på alt fra renoveringsopgaver for private boligejere til større byggeentrepriser for boligforeninger til deres landsdækkende netværk af godt 1000 leverandører. Firmaet har netop rundet et skarpt hjørne, og kan i disse dage fejre, at de har modtaget byggeopgave nummer 200.000.

”Det er en stor dag for os. Firmaet har kørt siden år 2000, men i den senere tid er det gået over alt forventning, og vi modtager forsat et kraftigt stigende antal byggeopgaver. Med byggeopgave nummer 200.000 sætter vi en stor, fed streg under, at mange danskere foretrækker at lægge deres byggeopgaver i udbud online. Nu er vores næste milepæl en halv million opgaver”, fortæller Maria Carlsen, som er kommunikationschef hos 3byggetilbud.dk

Opgave nummer 200.000 var i øvrigt pudsning af en væg og lægning af fliser hos en privat boligejer i Gentofte.

Massiv vækst
Sammenligner man de sidste 15 måneder i 2014 og 2015, så har 3byggetilbud.dk modtaget 58 procent flere byggeopgaver end de gjorde i de foregående 15 måneder.

”Vi har oplevet en massiv vækst i den senere tid. Vi havde egentlig en idé om, at noget af vores vækst kunne forklares med det midlertidige håndværkerfradrag, men efter fradragets udløb modtager vi forsat et stigende antal byggeopgaver”, forklarer Maria Carlsen.

Håndværkeren findes online
Hos 3byggetilbud.dk mener man, at det stigende antal byggeopgaver kan forklares med en ændring af den danske kultur og mentalitet: ”Engang anvendte man den lokale håndværker, fordi man kendte ham fra lokalmiljøet. Det gør man ikke i dag, hvor flere flytter til byerne. Telefonbøgerne er også ved at være et overstået kapitel. Det er blevet en del af mange danskeres mentalitet, at håndværkertilbud indhentes online og helst med flere tilbud at sammenligne mellem”, forklarer Maria Carlsen.

Handel af service og produkter online bliver samtidigt mere populært blandt danskerne. Ifølge Danmarks Statistik var der 78 procent af den danske befolkning i alderen 16-74, der sidste år bestilte varer på nettet. ”Vi kan mærke at vores besøgende får mere og mere tilllid til online handel og service. De er blevet vant til at browse rundt i flere forskellige tilbud før de beslutter sig. Af samme årsag lægger de også deres håndværkeropgave i udbud på nettet, så de kan sammenligne tilbud inden de igangsætter deres bygge- eller renoveringsprojekt”, tilføjer Maria Carlsen, som er kommunikationschef hos 3byggetilbud.dk.

Kilde: Danmarks Statistik, IT-anvendelse i befolkningen, http://www.dst.dk/pukora/epub/upload/18686/itbef.pdf 

Emner


E-handel Byggeri Internet Vækst Håndværker
ad