Rejseselskabet Apollo: Danskerne bruger mobiltelefonen til at finde rejsen
Pressemeddelelse juni 22, 2005 LivsstilRejseselskabet Apollo kan konstatere, at danskerne ønsker at benytte mobiltelefonen til at finde den rigtige rejse. Hele 12.000 besøgende har der været om måneden på Apollos nye mobilportal, som blev lanceret i starten af året
I starten af 2005 lancerede rejseselskabet Apollo som den første rejsearrangør i Danmark en mobilportal. Mobilportalen sikrer, at rejsende og andre interesserede kan gå ind på Apollos hjemmeside via mobiltelefonen og hente information om Apollos rejsemål, få 'last minute' rejsetilbud, dagens rejsetilbud etc. Apollo har netop foretaget en opgørelse over antallet af besøgende, og det viser sig, at mobilportalen har haft mere end 12.000 på besøg om måneden siden lanceringen. En så stor popularitet forpligter, og Apollo udvider derfor mobilportalen med en valutaberegner, som er udviklet i tæt samarbejde med Sydbank. Nu kan Apollos gæster når som helst og hvor som helst beregne rejsevaluta på det pågældende rejsemål ud fra dagens aktuelle valutakurser.Adm. dir., Jan Lockhart: "Apollo har siden mobilportalens introduktion i januar været Danmarks i særklasse mest tilgængelige rejsearrangør. Vores kunder kan besøge vor website uanset, hvor de befinder sig - blot de har mobilen med sig. Og nu lancerer vi ydermere en valutaberegner, som vore gæster kan benytte hvor som helst de står i verden og skal gøre et køb men ikke helt kender kursen og ikke lige kan omregne på stående fod. Dette tiltag supplerer vor status som et moderne charterbureau, hvor fleksibilitet og valgfrihed for den moderne rejsende er sat i højsædet".
I dag vil danskerne ikke bare kunne booke rejsen over nettet. De vil også kunne bruge deres mobiltelefon til hjælp, når rejsen skal vælges, og ikke mindst når man står på rejsemålet og skal vide lidt om det lokale vejr eller den lokale valuta etc. Dét har rejseselskabet Apollo således taget konsekvensen af og tilbyder fra i dag også valutaberegner som ydelse på portalen. Fremtidens rejsende søger en høj grad af fleksibilitet i sin rejse, og det imødekommer Apollo på mange måder, således også med mobilportalen, - nu også med valutaberegner indbygget.
De øvrige ydelser er:
Hent information om "dagens tilbud" samt om "Last Minute" rejser på din mobiltelefon
Se en vejrudsigt (+ en syvdøgnsprognose) fra dit personlige rejsemål (og på samtlige rejsemål i kataloget)
Bestil et opkald fra Apollo (du bliver så ringet op af en servicemedarbejder inden for to timer)
Bestil et katalog fra Apollo
Hent information om samtlige af Apollos rejsemål
Se billeder af udvalgte hoteller etc.
For de, der har adgang til internet fra deres mobiltelefon, får man adgang til Apollos nye serviceydelse på denne måde: Send en sms på følgende nummer: 25257071 og skriv "Link" i tekstfeltet. Så får du et link retur, som du kan gå ind på.
Kontakter
Emner
Livsstil